ALD Carmarket

18x5 Hero image

De mest populære biler hos ALD Carmarket i 2021

Det nye år giver anledning til, at evaluere på det forgange. Vi er derfor dykket ned i hvilke biler, der har været de mest populære blandt alle jer brugere på ALD Carmarkets website i 2021. Regnskabet er gjort op og de fem favoritter er fundet. Se, om din bil er i blandt.

Top 5 mest populære biler i 2021

  1. Renault Clio - den lille og smarte bybil

  2. Ford Fiesta - den kompakte og rummelige bil

  3. Ford Focus - den økonomiske familiebil

  4. Mercedes C-klasse - den luksuriøse og rummelige pendlerbil

  5. BMW 5-Serie - den kraftfulde og sportslige luksusbil

1. Renault Clio

På en første plads blandt de mest populære biler, finder vi den lille og smarte Renault Clio. Den franske Clio har været finalist blandt flere nomineringer, bl.a. til Årets Bil i Europa 2020. Lige siden Clio’en blev lanceret i 1990, har den ligget højt på salgslisterne, og var i 2020 bilmodellen der blev solgt flest af i Europa. Renault Clio er en forførende lille bilmodel, der gør hverdagskørsel lettere med dens kompakte størrelse. Bilen kommer i en række forskellige farver, og har et helstøbt og harmonisk design. Indvendigt har bilen et højt kvalitetsindtryk, hvor bl.a. brugervenlighed er i højsædet. Standard for alle modellerne er køreassistentsystemet med fartpilot, men jo nyere model, jo mere avanceret teknologi fås Clio’en med – så tages køreoplevelsen til nye højder. Vil du vide mere om Reanult? Læs alt, der er værd at vide om Renault her.

2. Ford Fiesta

Sidste år indtog Ford Fiesta første pladsen, som den mest populære bil blandt jer brugere, og i år kan bilmodellen findes på andenpladsen. Fiesta blev kåret til Årets Minibil i 2019 og er en eftertragtet model herhjemme, da bilen er kompakt og rummelig på én og samme tid. Det er en moderne minibil, der har et stilfuldt design med fremragende køreegenskaber. Indvendigt er komforten ikke til at tage fejl af. Her vil du få god plads i kabinen, lækre detaljer og moderne teknologi. Bilen kører langt på literen, der gør den særdeles økonomisk, og køreegenskaberne er friske og støjsvage. Vi forstår godt den igen i år, har vundet popularitet blandt jer. Leder du efter en mindre bil? Læs vores anbefalinger til de bedste små biler her.

3. Ford Focus

En genganger fra 2020 er også Ford Focus, der i år indtager tredjepladsen. Focus er en populær familiebil, der i år 2019 blev kåret til Årets bil. Bilmodellen er en kombination af avanceret teknologi, gode køreegenskaber og en rummelig kabine. Focus har et elegant og udtryksfuldt design, og fås i forskellige modeller, bl.a. som hatchback og stationcar, der gør den ideel som familiebil. Indvendigt byder bilen på god plads til ungerne, uanset om de er teenagere eller sidder i autostol. Focus er særlig anerkendt for sine køreegenskaber, og sin stærke og økonomiske motor. Bilens teknologi er også medårsag til dens popularitet, som byder på topfunktioner som bl.a. Blind Spot, der har forhøjet sikkerheden i bilen. Søger du en familiebil? Læs vores anbefalinger til de bedste familiebiler her.

4. Mercedes C-klasse

På fjerdepladsen gemmer sig den elegante bilmodel Mercedes C-klasse, som er indbegrebet af moderne luksus. Bilen har gang på gang formået af vinde popularitet med sit progressive design, banebrydende komfort og innovative teknologi. I 2019 var bilen blandt de mest populære biler i Danmark og blandt finalisterne ved Årets brugtbil 2021. Designet byder på dynamiske proportioner, smukke overflader og høj funktionalitet. Indvendigt byder bilen på et højt komfortniveau med materialer i topkvalitet og et digitalt cockpit, som løfter køreoplevelsen. Det gør, at de lange køreture bag rattet bliver til en komfortabel rejse. Motoren er stærk og trækker flot uden at forstyrre på turen. Vi forstår godt, hvorfor bilen har vundet popularitet blandt jer, der kører mange kilometer årligt. Vil du vide mere om Mercedes-Benz? Læs alt, der er værd at vide om Mercedes-Benz her.

5. BMW 5-Serie

Den tyske og kompromisløse BMW 5-Serie indtager femte pladsen. Denne blev også kåret til Årets luksusbil af Berlingske i 2017, som ikke er uden grund. 5-Serie opfylder alle forventninger til en bil i denne klasse med sit æstetiske design, overlegne køreglæde og moderne teknologi. Bilen har sportslige designhøjdepunkter, som både ses udvendigt og indvendigt. Kabinen emmer af kvalitet. I stationcar-modellen er dertil et stort bagagerum til alle slags aktiviteter. Bilen har suveræn sikkerhed, der yder alle passagerer effektiv beskyttelse med sine 5 Euro NCAP-stjerner. Motoren tilbyder maksimal produktivitet, som kan tilfredsstille både de økonomisk bevidste, og dem der søger flere hestekræfter. Bilen er derfor ideel som pendler- eller familiebil, og der er garanti for høj køreglæde på korte som lange strækninger. Søger du en luksusbil? Læs vores anbefalinger til ekstraordinere biler her.

Brug for vejledning til at finde din næste bil?

Går du med tanker om at købe eller lease en bil, kan ovenstående forhåbentlig give dig lidt inspiration i forhold til, hvad du mere specifikt søger. Leasing af biler kan være en billigere og lettere løsning til præcis dén bil, du går og drømmer om. Hos ALD Carmarket tilbyder vi leasingbiler i god kvalitet og til attraktive priser. Læs vores anbefalinger til, om du skal købe eller lease din næste bil her.

Var bilmodellen du drømmer om ikke blandt ovenstående, kan du finde inspiration i nogle af vores andre guides. Du kan bl.a. læse om de forskellige biltyper eller få vores anbefalinger til de bedste økonomiske biler her eller de bedste biler med trækkraft her.

Kontakt os endelig og fortæl os om alle dine ønsker, behov og drømme – så finder vi sammen din næste bil. Vores dygtige salgskonsulenter står klar til at hjælpe dig med at finde den bedste bil til lige netop dig, dine behov og din økonomi. Du er altid velkommen til at skrive til os på chatten, give os et kald eller sende os en e-mail, hvis du har behov for sparring eller rådgivning. Det er også muligt at få råd og vejledning via live videokald. Find vores kontaktoplysninger her.


Sidst opdateret: 28. januar 2022

Et lille udpluk af vores biludvalg