Guide: Hvilken ekstraordinær bil skal du vælge?
Drømmer du om ekstravagance, dekadence, og en masse beundrende blikke?
Så er du nok på udkig efter en bil, der er lidt ud over det sædvanlige. Med denne guide kommer du et skridt tættere på drømmebilen, når vi løfter sløret for de allerbedste små, store og grønne biler, der giver lidt mere luksus i hverdagen. Læs med og se, om din drømmebil er blandt disse eller find inspiration til din næste bil.
Hvad vi definerer som en ekstraordinær bil
Lad os starte med at tage et kig på ordet ”ekstraordinær”. Dette er en betegnelse, der indikerer, at den pågældende vare har egenskaber, der er ud over det sædvanlige. Derfor har disse biler ekstra øgede niveauer af bl.a. komfort, udstyr, faciliteter, kvaliteter og ydeevne.
Vi giver dig i denne guide en køretur inden for kategorierne mindre, store og grønne biler. En mindre bil er god, hvis du skal hurtigt omkring i byen eller
pendle til og fra arbejde. Kategorien ”stor bil” er perfekt til dig, der kan lide masser af rummelighed eller
skal fragte familien rundt. Vil du køre grønnere og træffe et bæredygtigt bilvalg, skal du gå efter de grønne biler.
Uanset om du går efter det ene eller det andet, kan du komme et skridt tættere
din drømmebil med denne guide.
Hvilken mindre bil skal du vælge?
Går du med tanker om at vælge en mindre bil, så lad dig ikke snyde af betegnelsen ”mindre”, da du kan få rigtig meget for pengene inden for kvalitetsbiler. Du kan fx få alt det bedste fra Audi i en kompakt størrelse med bilmodellen Audi A3. Denne model har en god økonomisk motor og tilbyder et smart design. Du vil være garanteret ultimativ tysk kvalitet, masser af udstyr og enestående køreegenskaber, der gør bilmodellen perfekt til pendlerturene. BMW 1-serie er en mindre mellemklassebil, der sætter hjertet i brand. Denne bilmodel byder på et lækkert design og et progressivt formsprog, der hæver sig fra gennemsnittet allerede ved første øjekast. Med denne bil får du BMW’s høje standarder, en moderne kabine og innovative teknologier, som er særligt fremtræden i de nyere modeller. Når det kommer til pompøs transport og en god familiebil inden for denne kategori, er Mercedes A-klasse også en model, som vil tilfredsstille alle dem, der søger efter lidt mere end bare en bil. A-klassen er den mindste model i Mercedes-familien, og denne byder på et elegant design og overlegen teknologi helt ned til mindste detalje. Dette ses bl.a. via deres Intelligent Drive systemer og sikkerhedsudstyrspakker der er i top. Alt sammen noget, der får hverdagen i en mindre bil, til at føles mere luksuriøs.
Hvilken stor bil skal du vælge?
Er der behov for en stor bil, der kan rumme hele familien, så lad dig endelig forføre af bilmodellen Mercedes GLC. GLC er en stærk, kraftfuld og dynamisk bil, der udstråler luksuriøs SUV-dominans og har firhjulstræk, der både passer som alene- eller som familiebil. En anden imponerende og overlegen SUV-model er Audi Q7. Denne bilmodel baner sig vej gennem ethvert landskab uden problemer, og er en komplet blanding af elegance og alsidighed. Du får plads til både børn og venner med bilens syv sæder. Vi kan heller ikke komme uden om den karakterfulde stationcar Volvo V90. Bilmodellen byder på et skandinavisk luksus-design, der kombinerer praktiske egenskaber med moderne teknologi og sikkerhed. En anden særdeles populær og ekstraordinær bil er Mercedes E-klasse, fx E220. Bilmodellen drager øjet og vækker opsigt på vejene, og den vil være klar til at møde hverdagens udfordringer sammen med dig. Her er der gavmild plads til passagerer både foran og bagi samt til stor bagage til ferierne. Til de kompromisløse kan vi også anbefale luksus-sedanmodellen, BMW 5-Serie, fx 530d. BMW 530d blev kåret som årets luksusbil af Berlingske i 2017, som ikke er uden grund. Bilen er praktisk og stor med attraktive designhøjdepunkter både udvendigt og indvendigt, samt banebrydende teknologier og sportsligt udstyr. Du er derfor garanteret høj køreglæde på korte som lange strækninger.
Hvilken grøn bil skal du vælge?
Inden for kategorien grønne biler, er der også efterhånden et hav af bilmodeller at vælge imellem, der tilbyder dét ekstra. Drømmer du om en mindre bil, der skal bruges til kørsel til og fra arbejde inden for de grønne bilmodeller, skal du gå efter elbilen Tesla Model 3. Tesla har formået at ryste bilverden og sætte sit eget navn på verdenskortet. Tesla Model 3 er mærkets mindste elbil, der er konstrueret med sikkerhed for øje, hurtig acceleration og firhjulstræk. Der er smart touch styring og glastag, der giver en fornemmelse af åbenhed fra alle siddepladser. Er du til en større model med plads til alle, skal du gå efter elbils-SUV’en Jaguar I-Pace. Bilmodellen giver sublim køreglæde, som skyldes kombinationen af et elegant og meget aerodynamisk design, smidighed og dynamisk kørsel. Kører du både i byen og på landet, kan Audi e-tron blive din trofaste grønne ledsager. Dette er en fuldelektrisk SUV med sportsligt udseende, firhjulstræk og adrætte køreegenskaber. Vi kan også anbefale Range Rover Sport P400e, som er en luksus plug-in-hybridbil, der sørger for imponerende ydelse og rækkevidde på vejen. Bilen oser af luksus, overlegen komfort og exceptionel funktionalitet. Af andre ekstraordinære grønne bilmodeller kan vi også anbefale, at du overvejer Mercedes-Benz EQA, BMW iX3 og Tesla Model S Long Range.
Brug for vejledning til at finde din næste bil?
Drømmebilen behøver ikke være så langt væk. Går du med tanker om at købe eller lease en bil, der er lidt ud over det sædvanlige, kan ovenstående forhåbentlig give dig lidt inspiration i forhold til, hvad du mere specifikt søger. Leasing af biler inden for denne kategori kan desuden være en kortere, lettere og billigere vej til lige præcis dén bil, du drømmer om. Hos ALD Carmarket tilbyder vi leasing af brugte luksusbiler i god kvalitet og til attraktive priser. Læs vores anbefalinger til, om du skal købe eller lease din næste bil her.
Er du mere interesseret i bilmodeller, der ikke nødvendigvis er inden for denne kategori, kan du finde inspiration i nogle af vores andre guides. Du kan bl.a. læse vores anbefalinger til de bedste små biler her, de bedste familiebiler her, de bedste økonomiske biler her eller de bedste biler med trækkraft her. Du kan også finde inspiration i de mest populære biler hos ALD Carmarket 2020 her.
Har du stadig ikke fundet drømmebilen ved hjælp af vores guides? Kontakt os endelig og fortæl os om alle dine ønsker, behov og drømme – så finder vi sammen din næste bil. Vores dygtige salgskonsulenter står klar til at hjælpe dig med at finde den bedste bil til lige netop dig, dine behov og din økonomi.
Du er altid velkommen til at skrive til os på chatten, give os et kald eller sende os en e-mail, hvis du har behov for sparring eller rådgivning. Find vores kontaktoplysninger her.
Sidst opdateret: 7. december 2021