ALD Carmarket

18x5 Hero image

De mest populære biler hos ALD Carmarket i 2020

År 2021 nærmer sig med hastige skridt, men mens vi venter, er vi dykket ned i hvilke biler, der har været de klare favoritter blandt brugerne på ALD Carmarkets website i 2020. De fem mest populære bilmodeller er fundet ud fra, hvad vores brugere har kigget allermest på gennem 2020. Læs med og se, om din bil er blandt disse eller find inspiration til din næste bil.

Top 5 mest populære biler i 2020

  1. Ford Fiesta - den økonomiske og sportslige minibil

  2. Ford Focus - den sikre lille mellemklassebil

  3. Mercedes C-klasse - den stærke familiebil i luksusklassen

  4. VW Passat - den store, rummelige og komfortable familiebil

  5. BMW 3-Serie - den luksuriøse spiller med høj sikkerhed

1. Ford Fiesta

Ikke alene var Ford Fiesta den sejrende model til årets minibil i 2019, men i 2020 var Ford Fiesta også bilen, der indtog førstepladsen som den mest populære bil blandt alle bilmodeller hos ALD Carmarket. Fiesta er en økonomisk bil, der fås til en yderst fordelagtig pris og med en god brændstoføkonomi, der gør modellen værdig som pendlerbil eller til dig, der ofte kører lange strækninger. Den ikoniske lille bil er frisk og velkørende med sportslige konnotationer. Der er ikke sparet på komforten, og designet er i topklasse med et altid brugervenligt instrumentbræt, der i dén grad forbedrer køreoplevelsen. Til bykørsel er Ford Fiesta desuden også en perfekt bil med en gearkasse og kobling, der glider let mellem de mange stop i trafikken, som bykørsel kræver. Det er klart, at en så alsidig og økonomisk bil ville indtage førstepladsen.

2. Ford Focus

I 2020 var Ford så populær blandt danskerne, at det amerikanske bilmærke både indtog første- og andenpladsen blandt de mest populære biler hos ALD Carmarket. På andenpladsen blev det den lidt større model, Ford Focus, som også blev en meget overbevisende vinder af Årets bil i 2019. Focus er en lille mellemklassebil med en fornuftig brændstoføkonomi og god trækkraft (vejledende maks. påhængsvægt: op til 1.300 kg.). Bilen er rummelig og har plads til hele familien, samtidig med at den er let at parkere. Den fås enten med manuelt gear eller med en velskiftende automatgearkasse, der gør køreoplevelsen til en leg. Focus-modellen blev i 2019 testet til de maksimale fem Euro NCAP-stjerner, hvilket betyder, at sikkerheden også er i topklasse. Med Ford Focus får du desuden både et fikst og moderne design samt en række ekstraordinære teknologiske funktioner til at assistere føreren.

3. Mercedes C-klasse

Lige i hælene på Ford Focus var tredjepladsen i 2020 den luksuriøse C-klasse fra Mercedes-Benz, der med et design præget af sensuelle, klare linjer afspejler bilmærkets innovative designstyrke. Bilmodellen kommer oftest som en stabil stationcar, der er den perfekte familiebil med en stærk trækkapacitet (vejledende: op til 1.800 kg.). Mercedes C-klasse oser af ren luksus, og heller ikke her er Mercedes-Benz gået ned på udstyr, for bilmodellen leverer nemlig et højt niveau af standardudstyr. Desuden er motoren yderst slidstærk og leverer masser af hestekræfter. Modellen er dertil en komfortabel og særdeles ergonomisk bil, der er et eftertragtet valg til de lange køreture. Til sidst er sikkerheden heller ikke til at tage fejl af – alle vores C-klasse-modeller har topmoderne køreassistentsystemer og sikkerhedssystemer.

4. Volkswagen Passat

På en fjerdeplads og i tæt kapløb med tredjepladsen har vi den tyske VW Passat, der i 2020 også blev kåret som Årets campingtrækker med sin maksimale påhængsvægt (vejledende: op til 2.000 kg.). Passat, som i mange år har været en central bilmodel hos Volkswagen, har ligeledes længe været blandt de mest populære familiebiler. Dette er primært, fordi den store mellemklassebil er den perfekte kombination af et dynamisk design, høj komfort og rummelighed. Designet er præget af en sportslig linjeføring oftest med attraktive fælge, der afrunder bilens fremtoning på stilfuld vis. I en VW Passat får du desuden et stort, rummeligt bagagerum, der gør bilen yderst attraktiv for en børnefamilie. I kraft af dette og på grund af dens høje komfort, tør vi godt love, at Passaten hurtigt bliver din nye bedste ven både til hverdag og på kør-selv-ferierne.

5. BMW 3-Serie

På femtepladsen gemte der sig ligeledes en tysk model, nemlig den populære klassiker BMW 3-Serie. Modellen besidder stærke tekniske egenskaber, luksuriøs køreglæde og høj sikkerhed. BMW har et genkendeligt og unikt design med den todelte grill på fronten. Denne grill pryder naturligvis også 3-Serien, der ydermere har et flabet og sporty look. Modellen er typisk en firedørs-sedan og er forsynet med en stærk motor med baghjulstræk. Komforten og følelsen af forkælelse bemærkes fra alle sæder i 3-Serien, men især fra førerpladsen der er rummelig og elegant indrettet. Fordi BMW 3-Serien ligger så fremragende og stabilt på vejen, får du især høj køreglæde på de lange strækninger, hvor det i allerhøjeste grad handler om komfort. Dermed ikke sagt, at du ikke vil elske den på de kortere ture - for dét er vi sikre på, at du vil!

Brug for vejledning til at finde din næste bil?

Mens vi venter i spænding på, hvilke modeller I finder mest interessante her i 2021, kan ovenstående måske hjælpe dig til at finde lidt inspiration i forhold til, hvad du mere specifikt søger. Uanset om du er sporet ind på dette eller ej, kan vores kompetente salgskonsulenter altid hjælpe dig med at finde den bedste bil til lige netop dig, dine behov og din økonomi. Måske du ønsker en bil med særligt ekstraudstyr, farve, gear eller fra et bestemt mærke? Eller måske har du nærmere et specifikt behov, der skal udfyldes? Det kan være, at du ønsker en mindre bil, en familiebil, en økonomisk bil, en bil med trækkraft eller drømmer om en ekstraordinær bil? Find inspiration i vores guides eller fortæl os om alle dine ønsker, behov og drømme – så finder vi sammen din næste bil.

Du er altid velkommen til at skrive til os på chatten, give os et kald eller sende os en e-mail, hvis du har brug for sparring eller rådgivning. Find vores kontaktoplysninger her.


Sidst opdateret: 21. september 2021

Et lille udpluk af vores biludvalg