ALD carmarket

Handelsbetingelser for ALD carmarket

Her forefindes de generelle handelsbetingelser for ALD carmarket samt vilkår for bilkøb, vilkår for bilfinansiering og almindelige vilkår for billeasing.

Generelle handelsbetingelser for ALD carmarket

Dette er de generelle vilkår og handelsbetingelser, der gælder, når en aftale indgås med ALD carmarket uanset aftalens form.

Der findes yderligere specifikke vilkår alt afhængigt af, hvilken form for aftale der er indgået. Hvis bilen købes online eller i ALD carmarkets showrooms – enten kontant eller finansieret - finder vilkårene for bilkøb anvendelse. Hvis bilen leases online eller i ALD carmarkets showrooms, finder vilkårene for billeasing til private anvendelse.


1. Produkter og priser

www.aldcarmarket.dk kan køber udelukkende købe biler og bilrelaterede produkter. Hvis køber har forespørgsler til biler, som ikke er på hjemmesiden, er køber altid mere end velkommen til at kontakte os pr. telefon eller mail.

Alle priser på hjemmesiden er i danske kroner (DKK) og vises inkl. 25% moms og andre afgifter. Der tages forbehold for valutaændringer, force majeure og afgiftsændringer.


2. Personlige oplysninger

For at køber/leasingtager kan indgå en aftale med ALD carmarket, skal køber/leasingtager lade sig registrere med følgende personlige oplysninger: navn, adresse, telefonnummer, e-mailadresse, CVR/CPR-nummer og forsikringsselskab.

Vi registrerer købers/leasingtagers personoplysninger med det formål at kunne indregistrere bilen i vedkommendes navn, levere bilen til køber/leasingtager og, om ønsket, formidle en finansieringsaftale med Nordea Finans.

Personoplysningerne registreres hos ALD carmarket og opbevares i 5 år, jf. krav fra bogføringsloven, hvorefter oplysningerne slettes.

Oplysninger afgivet på www.aldcarmarket.dk videregives eller sælges på ingen måde til tredjepart. Hvis køber/leasingtager på www.aldcarmarket.dk har valgt at indgå en finansieringsaftale via Nordea Finans, videregives de oplysninger som er relevant for finansieringen, til Nordea Finans.


3. Diverse

3.1 Bilens systemer

Bilens informationssystem samt eventuelt navigationssystem kan indeholde andet sprogvalg end dansk.

3.2 Forbrugstal

Forbrugstal er mål ved NEDC, New European Driving Cycle. Forbrug kan variere afhængig af kørestil, vejr- og vejforhold, samt brug af klimaanlæg/varmeapparat mm.

Vilkår for bilkøb – kontant og finansiering

1. Købsaftaler

Der tages forbehold for, at en købsaftale først er indgået, når sælger, dvs. ALD carmarket, har haft lejlighed til at godkende ordren, jf. aftalelovens §9. Derudover tages der forbehold for trykfejl, udsolgte varer og eventuelle prisstigninger.

Der er ikke indgået en bindende købsaftale med ALD carmarket, før køber har modtaget en slutseddel fra ALD carmarket.


2. Køb og betaling

Der er ikke indgået en bindende købsaftale med ALD carmarket, før køber har modtaget en slutseddel fra ALD carmarket.

2.1 Online køb

I forbindelse med køb på www.aldcarmarket.dk skal køber betale kr. 5.000,- i depositum, uanset om køber vælger at købe kontant eller via en finansieringsaftale.

www.aldcarmarket.dk og i ALD carmarkets showrooms kan der betales med følgende betalingskort: Dankort/Visa-Dankort, Visa, Visa Electron, Maestro og MasterCard. Der kan være kortgebyr forbundet med de individuelle betalingskort.

Ved online køb skal betalingen være os i hænde senest 48 timer før, bilen bliver leveret. Kunden modtager en slutseddel, når bilens fulde pris er overført til ALD carmarket.

De data, køber sender i forbindelse med køb betalt med betalingskort, er krypterede (SSL), og det er således kun betalingsudbyderen DIBS, der kan læse dem.

Der kan aldrig trækkes et større eller mindre beløb, end det køber har godkendt ved købet.

2.2 Ved køb i showroom

Kunden modtager en slutseddel, når bilens fulde pris er overført til ALD carmarket. Betalingen skal være ALD i hænde, inden bilen kan udleveres.


3. Finansieret køb

ALD carmarket tilbyder finansiering af bilkøbet i samarbejde med Nordea Finans. En finansieringsaftale indgås direkte mellem køber og Nordea Finans. Se betingelser for finansiering nedenfor.


4. Slutseddel for bilkøb

4.1 Ved online køb

ALD carmarkets handelsbetingelser er at finde på www.aldcarmarket.dk, hvis køber vil gøre sig bekendt med disse inden bilkøbet. Når køber har bestilt en bil på aldcarmarket.dk, vil køber modtage en kvitteringse-mail, hvori de omtalte handelsbetingelser også vil fremgå. Ydermere udleverer ALD carmarket oplysninger om standardvilkår i slutsedlen, som fremsendes til køber via købers e-Boks.

4.2 Ved køb i showroom

ALD carmarkets handelsbetingelser er at finde på www.aldcarmarket.dk, hvis køber vil gøre sig bekendt med disse inden bilkøbet. Ydermere udleverer ALD carmarket oplysninger om standardvilkår i slutsedlen, som udleveres til kunden, når bilen afhentes.


5. Registreringsattest

5.1 Ved online køb

Køber modtager i forbindelse med sit køb en midlertidig registreringsattest, hvorefter den permanente registreringsattest bliver eftersendt fra SKAT efter 5-8 dage.

5.2 Ved køb i showroom

Køber modtager i forbindelse med sit køb en midlertidig registreringsattest, hvorefter den permanente registreringsattest bliver eftersendt fra SKAT efter 5-8 dage.


6. Levering

6.1 Ved online køb

ALD carmarket leverer din bil til adresser på fastland og brofaste øer. Til de resterende øer kan vi efter aftale levere til færgelejet på fastlandet. Leveringen foregår på hverdage i et af de tre valgte tidsrum: 8:00-12:00, 12:00-16:00, eller 16:00-20:00. Leveringen af din bil sker i samarbejde med Dansk Motortransport A/S.

Alle biler leveres med EU-nummerplader.

6.2 Ved køb i showroom

Kunden afhenter bilen på købsadressen, dvs. det ALD carmarket showroom, hvor købet er indgået. Kunden hæfter selv for evt. transportudgifter, der måtte være forbundet med afhentning af bilen.

Alle biler udleveres med EU-nummerplader.


7. Forsinkelse af levering af brugt bil

Såfremt levering af bilen forsinkes pga. krig, jordskælv, strejke, lockout, importforbud eller anden lignende årsag, som ikke kan tilregnes ALD carmarket, forlænges leveringstiden med 30 dage. Inden fristen kan køber ikke ophæve købet. Køber kan, når leveringsfristen er udskudt, ophæve købet, hvis ALD carmarket ikke efter påkrav leverer det købte inden udløbet af en af køberen fastsat rimelig frist.


8. Garanti

Vi yder 6 måneders mekanisk garanti fra leveringstidspunktet, dvs. at eventuelle fejl på alle mekaniske dele vil blive udbedret af ALD carmarket, hvis du henvender dig til os inden for det første halve år.


9. Reklamationsret

Efter købelovens §83 kan køber som forbruger i op til 24 måneder fra leveringsdatoen reklamere over fejl og mangler til sælger.

Vi yder derudover 6 måneders mekanisk garanti fra leveringstidspunktet. Dvs. at eventuelle fejl på alle mekaniske dele vil blive udbedret af ALD carmarket, hvis køber henvender sig til os inden for det første halve år.

Ved køb af en brugt bil skal køber dog være opmærksom på følgende:

-Der er kun tale om mangler i købelovens forstand, hvis manglen har været til stede på det tidspunkt, køber fik bilen leveret

-Der kan ikke efter leveringen reklameres over fejl, som køber/leasingtager er blevet gjort opmærksom på senest ved handlens indgåelse


10. Fortrydelsesret

10.1 Ved online køb

Køber har altid 14 dages fortrydelsesret, når køber handler på www.aldcarmarket.dk.

Hvis køber ønsker at fortryde sit køb, skal køber inden 14 dage fra modtagelsen af bilen give os meddelelse herom. Meddelelsen skal sendes til [email protected] eller gives ved telefonisk kontakt til ALD carmarket. I meddelelsen skal køber gøre os tydeligt opmærksomme på, at køber ønsker at udnytte sin fortrydelsesret. Herefter aftales tidspunkt for afhentning af bilen.

Som udgangspunkt refunderes beløbet til samme betalingskort, som købet er foretaget med. Er dette ikke muligt, kan beløbet refunderes til købers bankkonto.

10.2 Ved køb i showroom

Der er ikke fortrydelsesret ved bilkøb i showrooms.


11. Returnering ved online køb

Hvis køber benytter fortrydelsesretten, sørger ALD carmarket for omkostningsfri afhentning af bilen via Dansk Motortransport A/S. Ved returnering af bilen tilbagebetales det fulde beløb, når bil og registreringsattest er returneret til ALD carmarket. Vi kontakter køber for at aftale afhentning af bilen snarest muligt.

11.1 Bilens stand ved returnering

Køber hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – køber kan prøve bilen på samme måde, som hvis køber prøvede den hos en fysisk forhandler.

Når vi modtager bilen, gennemgår vi den, og køber får tilbagebetalt det beløb, der er indbetalt til ALD carmarket, inden for 14 dage, medmindre der ved gennemgangen konstateres værdiforringende forhold.

Såfremt der ved gennemgang af bilen konstateres værdiforringende forhold, som skyldes anden håndtering, end hvad der var nødvendigt for at fastslå dennes art, egenskaber og den måde, den fungerer på, herunder at bilen er blevet beskadiget, bulet, ridset eller lign., mens køber havde ansvaret for den, eller at bilen har kørt mere end 100 kilometer, vil disse blive opgjort, og beløbet blive fratrukket det beløb, som refunderes til køber.


12. Kilometertæller

Kilometertal er angivet ifølge kilometertællerens udvisende ved handlens indgåelse. ALD carmarket garanterer, at den solgte bil ikke har kørt mere end kilometertællerens udvisende.

12.1 Ved online køb

Ved brug af fortrydelsesretten, hæfter køber ikke for de første 100 kilometer kørt i bilen inden for de 14 dages fortrydelsesret. Bilens præcise kilometertal godkendes af køber ved levering af bilen. Yderligere kørte kilometer, afregnes med 4 kroner per kilometer. Beløbet fratrækkes det beløb, som refunderes til køber.


13. Oplysning om klagemuligheder

Hvis køber vil klage over sit køb eller behandlingen af sin sag, bedes dette gøres skriftligt til ALD carmarket på e-mailadressen [email protected] med udførlig beskrivelse af det hændte samt ønsket handling.

På denne måde vil købers henvendelse blive behandlet af rette vedkommende, og køber vil få svar retur hurtigst muligt. Vær dog opmærksom på, at sagen vil blive undersøgt grundigt, før køber får svar, hvorfor der kan gå et par dage, før køber modtager dette.

Er køber uenig eller utilfreds med vores afgørelse, kan køber som forbruger klage til:

Ankenævn for Biler

Lautrupvang 2

2750 Ballerup

www.bilklage.dk

EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis køber er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her - http://ec.europa.eu/odr

Ved indgivelse af en klage til EU-Kommissionens online klageportal skal køber angive vores e-mailadresse [email protected]

Vilkår for bilfinansiering (Forbrugerkøbekontrakt)

Forrentning og afvikling

Renten beregnes dagligt af den til enhver tid værende restgæld og tilskrives månedsvis bagud. Renten beregnes på basis af kalenderåret (hhv. 365/366 dage). Ved betaling efter forfaldsdag betaler køber morarenter efter samme rentesats som debitorrenten.


Variabel rente

Renten er variabel med mindre andet er aftalt. At rentesatsen er variabel betyder, at den aftalte rentesats reguleres efter den af NASDAQ OMX fastsatte Ciborrente med 1 måneds løbetid (Cibor 1). Hvis Cibor 1 opgjort over løbende 30 dage ændres med +/- 0,25 procentpoint eller mere, ændres den med Nordea Finans aftalte variable rente tilsvarende med +/- 0,25 procentpoint eller mere.

Ændringer i renten sker omgående og alle ændringer oplyses køber efterfølgende med jævne mellemrum på den månedlige opkrævning, ligesom køber har adgang til den til enhver tid gældende rente på Nordea Finans’ kundeportal www.nordeafinans.dk

Hvis renten ændres i kontraktperioden kan det medføre at løbetiden eller ydelsens størrelse ændres.

Køber er berettiget til uden omkostninger på anmodning til enhver tid i købekontraktens løbetid at modtage en opgørelse i form af en betalingsplan (amortiseringsplan).


Fast rente

Hvis der er indgået aftale om fast rente, fremgår rentesatsen af købekontrakten. Ved fast rente kan renten ikke ændres i købekontraktens løbetid.

Øvrige oplysninger i henhold til lov om forbrugeraftaler og lov om kreditaftaler § 2 D

Restkøbesummen i henhold til købekontrakten finansieres af kreditgiver, hvis hovedaktivitet er finansiering af løsøre, herunder specielt køretøjer, for såvel forbrugere som erhvervsdrivende, typisk i forbindelse med at det pågældende løsøre sælges af samarbejdspartnere.

Da købekontrakten er indgået med sælger, foreligger der et kreditkøb med ejendomsforbehold, der er underlagt en række ufravigelige forbrugerbeskyttelsesregler i kreditaftaleloven. Misligholdes betalingsforpligtelsen, er kreditgiver berettiget til at tilbagetage det solgte. Yderligere krav vil kunne gøres gældende, hvis betingelserne herfor i henhold til gældende lovgivning og retspraksis er opfyldte. Endvidere vil kreditgiver i et vist omfang hæfte for eventuelle indsigelser vedrørende det købte, jf. kreditaftalelovens § 32 og § 33, såfremt sælger ikke opfylder sine forpligtelser vedrørende dette. Hæftelsen er begrænset til restgælden på købekontrakten, på det tidspunkt hvor kravet fremsættes.


Opsigelse/førtidig tilbagebetaling

Køber er i henhold til kreditaftaleloven berettiget til at foretage førtidig hel eller delvis indfrielse/tilbagebetaling af gælden i henhold til købekontrakten. Køber kan rette henvendelse til kreditgiver herom.

Fra kreditgivers side er købekontrakten uopsigelig i kontraktperioden, men kan ophæves ved købers misligholdelse.


Garantifond/garantiordninger

Der findes ingen garantifond eller garantiordning for købekontrakten.


Frist for accept af finansieringstilbud

Finansieringstilbuddet bortfalder, hvis ikke købekontrakten er underskrevet af køber og afleveret hos sælger eller kreditgiver senest 28 dage efter udskrivningsdatoen.


Klageadgang/adgang til udenretlig bilæggelse af tvister

Da kreditgiver er et finansieringsselskab, er der mulighed for at klage til:

Pengeinstitutankenævnet

Amaliegade 8 B, 2

2100 København Ø

Eller

Forbrugerklagenævnet

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Klagen skal indgives i et klageskema, der kan rekvireres hos Pengeinstitutankenævnet eller Forbrugerklagenævnet, eller eventuelt elektronisk på www.pengeinstiutankenaevnet.dk eller www.forbrug.dk.

Forinden klagen indleveres, skal køber forgæves have forsøgt at kontakte kreditgiver for at opnå en tilfredsstillende løsning på de forhold, der klages over. Klagegebyret udgør kr.150,00, der tilbagebetales, hvis køber får medhold, eller klagen ikke kan behandles af nævnet.

Tilsynsmyndighed:

Kreditgiver er underlagt tilsyn fra

Finanstilsynet

Århusgade 100

1022 København K

Eller

Forbrugerombudsmanden

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby


Fortrydelsesret

Køber har ret til at fortryde købekontrakten (kreditaftalen) – men ikke købet – efter følgende regler:

Køber kan fortryde den indgåede aftale efter kreditaftalelovens § 19.


Fortrydelsesfristen

Fortrydelsesfristen er 14 dage.

Fristen regnes som udgangspunkt fra den dag, køber har indgået aftalen, for eksempel skrevet under på købekontrakten eller afgivet bestillingen.

Køber har efter kreditaftaleloven krav på at få en række oplysninger, blandt andet om fortrydelsesretten. Fortrydelsesfristen løber ikke, før køber har modtaget disse oplysninger på skrift (for eksempel papir eller e-mail).

Hvis køber for eksempel underskriver købekontrakten mandag den 1. og også har fået de nævnte oplysninger, har køber frist til og med mandag den 15. Har køber først fået oplysningerne senere, for eksempel onsdag den 3., har køber frist til og med onsdag den 17.

Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, kan køber vente til den følgende hverdag.


Hvordan fortryder køber?

Inden udløbet af fortrydelsesfristen skal køber underrette kreditgiver om, at køber har fortrudt købekontrakten. Køber opfordres til at give denne underretning skriftligt, for eksempel pr. brev eller e-mail. Køber skal sende underretningen inden fristens udløb. Hvis køber vil sikre sig bevis for, at køber har fortrudt rettidigt, kan køber for eksempel sende brevet anbefalet og opbevare postkvitteringen.

Underretning om, at køber har fortrudt købekontrakten skal sendes til kreditgiver.


Betaling til kreditgiver ved fortrydelse

Ved sin underskrift på købekontrakten anmoder køber kreditgiver om at opfylde kontrakten, herunder tinglyse ejendomsforbeholdet og udbetale det samlede kreditbeløb med tillæg af eventuel formidlingsprovision til sælger.

Køber er bekendt med, at hvis køber efterfølgende fortryder købekontrakten, kan dette alene ske mod tilbagebetaling af det samlede kreditbeløb med tillæg af påløbne renter frem til den dag, hvor køber tilbagebetaler det samlede kreditbeløb. Herudover skal køber betale en kompensation til kreditgiver, svarende til de afholdte tinglysningsafgifter og eventuelle andre offentlige udgifter. Køber skal betale det samlede kreditbeløb og en eventuel kompensation tilbage hurtigst muligt og senest 30 dage efter, at køber har giver kreditgiver besked om at ville benytte fortrydelsesretten.


Gebyroversigt

Herudover er kreditgiver, hvis finansieringsforholdet giver anledning hertil, berettiget til at kræve betaling af følgende gebyrer:

  • rykkergebyrer ved restance /forsikringsrestance: 100 kr.
  • efterfølgende rykkerbreve: 100 kr.
  • gebyr for ydelseshenstand: 100 kr.
  • arkivforespørgsel p.t. pr. time: 750 kr.
  • fremsendelse af kontoudtog: 100 kr.
  • forsikringsskift: 225 kr.
  • gebyr for ændring af afvikling: 0 kr.
  • anden betalingsform end BS (Betalingsservice): 25 kr.


For købekontrakten gælder ovennævnte gebyroversigt. Kreditgiver kan til enhver tid sætte gebyrer ned.

Kreditgiver kan endvidere med 3 måneders varsel forhøje de anførte gebyrsatser hvis

  • markedsmæssige forhold, herunder bl.a. konkurrencemæssige forhold i ind- og/eller udland giver grund til en ændring af et eller flere gebyrer,
  • kreditgiver ønsker at ændre sin generelle gebyrstruktur og prisfastsættelse af forretningsmæssige grunde. Det kan f.eks. være indtjeningsmæssige årsager eller for at udnytte kreditgivers ressourcer eller kapacitet på en mere hensigtsmæssig måde,
  • der er sket væsentlige ændringer i forhold til det grundlag, købers individuelle gebyrvilkår tidligere blev fastsat på. Det drejer sig her om ændringer i købers egne forhold, som f.eks. ændringer i størrelsen og omfanget af købers lån.

Hvis kreditgiver af forretningsmæssige grunde indfører nye gebyrer i eksisterende løbende aftaleforhold sker det med 3 måneders varsel. Der er her tale om gebyrer for ydelser, som kreditgiver ikke før har taget gebyr for. Grundene kan bl.a. være indtjeningsmæssige eller for at udnytte kreditgivers ressourcer eller kapacitet på en mere hensigtsmæssig måde.

Oplysning om ændring eller indførelse af nye gebyrer vil ske ved annoncering i dagspressen, ved brev, førstkommende betalingsadvis, kontomeddelelse eller lignende meddelelse. Oplysninger om gebyrer fås ved henvendelse til kreditgiver.


Betalinger

Udover lånebeløbet og kreditomkostningerne, er køber forpligtet til at betale:

  • kreditgivers udgifter i tilfælde af lånets misligholdelse, herunder de af kreditgiver fastsatte gebyrer for rykkere og påkravsskrivelser,
  • kreditgivers udgifter til varetagelse af sine interesser som ejendomsforbeholdshaver, herunder eventuelle udgifter til dækning af reparationsgæld og forsikringspræmie og egne og fremmede inkassoomkostninger, såvel uden- som indenretlige, hvad enten kreditgiver gør brug af et inkassobureau eller benytter advokat.
  • øvrige gebyrer og morarenter som måtte være pålignet lånet gennem dets løbetid.

Enhver indbetaling på lånet anvendes først til dækning af påløbne gebyrer og renter. Hvad låntager ellers indbetaler, anvendes dernæst til dækning af afdrag.

Køber er dog indforstået med at kreditgiver, såfremt denne måtte have eller få andre krav imod køber vedrørende det solgte køretøj, såsom tilgodehavende fra reparation, komplettering af køretøjet, betaling af skyldig forsikringspræmie eller lignende, er berettiget til forlods at anvende indbetalinger fra køber til nedskrivning af sådanne fordringer, jf. i øvrigt bestemmelserne i kreditaftaleloven.

  • Gebyr for aflysning af ejendomsforbehold i Bilbogen opkræves ved købekontraktens indfrielse, såvel ved ordinært udløb som ved førtidig indfrielse.


Særlige vilkår

Der kan i købekontraktens løbetid aftales henstand med betaling i form af udskydelse af betaling af en eller flere ydelser. Det er dog en betingelse, at køber efter kreditgivers vurdering er kreditværdig på henstandstidspunktet.

Hvis der bliver aftalt henstand, betaler køber samme rentesats som hidtil. Renteudgiften vil alene blive øget som følge af, at løbetiden vil blive forlænget med henstandsperioden. Henstanden medfører ikke ydelsesregulering, men alene en forlængelse af lånets løbetid.

For at indgå aftale om henstand beregner kreditgiver et arbejdsvederlag.


Ejendomsforbehold

A. OMFANG:

Kreditgiver forbeholder sig ejendomsretten til det solgte køretøj indtil hele købesummen med renter og omkostninger er betalt. Indtil ejendomsretten er overgået til køber, er denne uberettiget til at videresælge, pantsætte, udlåne, udleje, eller på anden måde disponere over køretøjet i strid med den af kreditgiver forbeholdte ejendomsret. Under ejendomsforbeholdet indgår udstyr, tilbehør, komponenter m.v., der er monteret også af tredjemand til komplettering, istandsættelse eller ombytning af udstyr m.v. der medfulgte ved leveringen eller træder i stedet herfor. Ejendomsforbeholdet omfatter eksempelvis også senere fornyelse af fælge, dæk, slanger samt audioudstyr af enhver art. De ved købekontrakten solgte genstande hører således sammen, at køber ikke, hvis kreditgiver tager genstandene tilbage, kan adskille de enkelte genstande fra hinanden.

B. TINGLYSNING:

Hvis det solgte køretøj er omfattet af reglerne om tinglysning i Bilbogen, er Køber indforstået med, at der også sker digital tinglysning af ejendomsforbeholdet i bilbogen.

C. FULDMAGT:

Kreditgiver kan foretage tilføjelser eller rettelser i de i købekontrakten anførte oplysninger om køretøjet, hvis disse på grund af fejlskrift er mangelfuldt eller forkert udfyldt. Dette indebærer at der gives kreditgiver fuldmagt til at foretage det fornødne til at ejendomsforbeholdet kan lyses anmærkningsfrit i Bilbogen, for eksempel i form af, at kreditgiver retter en fejlagtig angivelse af køretøjets stelnummer. Kreditgiver er berettiget til at videreoverdrage fuldmagten.


Modtagelse af det solgte

Ved salg af et brugt køretøj har køber, før købets afslutning, undersøgt køretøjet og sælger har ligeledes givet køber mulighed for afprøvning af køretøjet.

For det nye køretøj henvises til importørens service- og reklamations-bestemmelser, som køber bekræfter at være gjort bekendt med.

Købelovens mangelsregler finder anvendelse på købet af køretøjet.


Købers pligter

A. BRUG, VEDLIGEHOLDELSE OG REPARATION AF KØRETØJET:

Køber er forpligtet til at omgås køretøjet på omhyggelig måde og holde det i god og forsvarlig stand. Køretøjet må ikke anvendes til andre formål end de hvortil det er indregistreret og forsikret, og specielt må køretøjet ikke anvendes til brug (motorsport etc.), der kan medføre større værdiforringelse end den ved købet bestemte anvendelse. Køretøjet må ikke udsættes for ændringer eller omdannelser i øvrigt. Køretøjet må ikke uden kreditgivers skriftlige tilladelse anvendes til udlejning eller bringes ud af landet for varigt ophold eller omregistrering.

Køber skal foretage enhver fornøden reparations- eller vedligeholdelsesforanstaltning, således at det solgte køretøj til enhver tid er i god og brugbar stand. Ved reparationer på køretøjet må der ikke benyttes reservedele, der forringer køretøjets værdi.

B. RISIKO, FORSIKRING OG SKADER:

Risikoen for køretøjet hændelige undergang og beskadigelse bæres udelukkende af køber.

Køber er forpligtet til at holde køretøjet med tilhørende udstyr kaskoforsikret i et anerkendt dansk forsikringsselskab og medvirke til, at kreditgivers ejendomsforbehold kan noteres af forsikringsselskabet i henhold til den til enhver tid gældende formular. Hvis køber skifter forsikringsselskab, er køber forpligtet til at underrette kreditgiver herom og medvirke til at finansieringsdeklarationen noteres af det nye forsikringsselskab. Udgifterne herved afholdes af køber.

Kreditgiver er berettiget til at tegne en tillægsforsikring (som alternativ til finansieringsdeklarationen) hos et af kreditgiver valgt forsikringsselskab. Eventuel udgift hertil er indeholdt i det opkrævede forsikrings-administrationsgebyr.

Indtræder der skader på køretøjet og forsikringsselskabet nægter at udbetale erstatning, er køber ligeledes forpligtet til straks at underrette kreditgiver herom, samt om baggrunden for forsikringsselskabets afvisning.

Uanset hvilket forsikringsselskab køber måtte vælge, er kreditgiver uden indflydelse eller ansvar for den valgte forsikring, herunder præmieberegningen, dækningsomfanget, selvrisiko, fastsættelsen af en eventuel skadeserstatning eller alle øvrige forsikringsforhold.

C. OPLYSNINGSPLIGT:

Køber skal ved ændring af bopæl/forretningssted straks underrette kreditgiver skriftligt herom.

Køber er forpligtet til, såfremt der foretages udlæg i, konfiskation eller beslaglæggelse af det købte og i tilfælde af ikke-anmeldt betalingsstandsning, rekonstruktionsforhandling, konkurs, gældssanering, åbning af forhandling om tvangsakkord eller anden form for insolvens-behandling eller umyndiggørelse, at underrette vedkommende retsinstans eller offentlige myndigheder om ejendomsforbeholdet ifølge nærværende købekontrakt. Køber er samtidig forpligtet til at underrette kreditgiver om den indtrufne begivenhed.


Kreditgivers rettigheder

Hvis finansieringsforholdets forløb - også uden at dette skyldes købers forhold - giver anledning dertil, er kreditgiver berettiget til:

  • At afkræve køber dokumentation for at køretøjet er kaskoforsikret på behørig vis som beskrevet i afsnittet ”Købers pligter”, herunder dokumentation for at der ikke er præmierestance på forsikringen,
  • At få adgang til at besigtige køretøjet med henblik på at undersøge dennes stand og samtidig konstatere, om køber overholder sine forpligtelser i relation til brug, vedligeholdelse og eventuel reparation af køretøjet, jf. afsnittet ”Købers pligter”
  • At kontakte forsikringsselskabet med henblik på at modtage enhver oplysning om den tegnede forsikring, herunder størrelsen af selvrisikobeløb og om præmien er betalt m.v.
  • At afkræve køber dokumentation for at vægtafgift/ejerafgift er betalt og at køretøjet således er indregisteret, og
  • At kontakte Motorkøretøjsregistret for at konstatere registrerings- og forsikringsforholdene og , herunder om der på behørig vis er betalt vægtafgift/ejerafgift.


Tilbagetagelse

Kreditgiver er berettiget til at tage køretøjet tilbage når køber misligholder købekontrakten jf. afsnittet ”Kreditgivers rettigheder”, og tillige berettiget til at registrere køber i et eller flere advarselsregistre i forbindelse hermed.

Fremgangsmåden ved tilbagetagelse og opgørelse af fordringen og opgørelse af køretøjets værdi, sker i overensstemmelse med lov om kreditaftaler.


Misligholdelse

Hele den til enhver tid værende restgæld med mulige renter, gebyrer og andre omkostninger, beregnet i henhold til kreditaftaleloven, er straks forfalden til betaling, såfremt:

a) Køber ikke har opfyldt sin betalingspligt, jf. § 29 i lov om kreditaftaler,

b) Køretøjet sælges eller der på anden måde rådes over køretøjet i strid med den forbeholdte ejendomsret,

c) Køretøjet anvendes til andre formål end det indregistrerede,

d) Køretøjet ikke vedligeholdes på behørig vis og dette medfører væsentlig misligholdelse af køretøjet, jf. ”Købers pligter” punkt A,

e) der indtræder manglende forsikringsdækning af køretøjet, herunder manglende betaling af skyldig forsikringspræmie, eller såfremt kreditgiver i øvrigt af anden grund modtager meddelelse om, at panthaverdeklarationen vil blive bragt til ophør, jf. ”Købers pligter” punkt B

f) Køretøjet bringes varigt ud af landet, uden at der foreligger tilladelse hertil,

g) Køretøjet går tabt eller bliver gjort til genstand for konfiskation, beslaglæggelse, eller lignende,

h) køber i øvrigt på nogen måde misligholder bestemmelserne i købekontrakten, eller køber har afgivet urigtige oplysninger i forbindelse med finansieringens etablering, forudsat at misligholdelsen eller de urigtige oplysninger er af væsentlig karakter,

i) køber udsættes for udlæg eller arrest, undlader at betale sin gæld, som den forfalder, erklæres konkurs, kommer under rekonstruktionsbehandling eller anden form for insolvens-behandling, indleder forhandlinger om gældssanering eller akkord eller i øvrigt bliver ude af rådighed over sit bo.

I det i punkt i) nævnte tilfælde, indtræder misligholdelse dog ikke, såfremt rekonstruktøren, kurator eller værge, erklærer at ville indtræde i kontrakten med den virkning, at eventuelle restancer og fremtidige ydelser skal betales som massekrav. Kreditgiver kan betinge indtræden af, at der sker betaling af eventuelle allerede bestående restancer, og af at der for boets regning indhentes en vurderingsrapport vedrørende køretøjet vedligeholdelsesstand samt eventuelle mangler ved denne.

Indtrædes der ikke i kontrakten, vil eventuelle ydelser der forfalder i tiden frem til køretøjet frivilligt afleveres, eller eventuelt tilbagetages ved en fogedforretning, under alle omstændigheder kunne kræves betalt som massekrav.

Misligholdes købekontrakten i overensstemmelse med det, der er anført i afsnittet ”Misligholdelse, og afleveres køretøjet til kreditgiver, er denne i forhold til køber berettiget til uden varsel at sælge køretøjet, ligesom kreditgiver herudover er berettiget til at bestille en ny registreringsattest, idet denne anses for bortkommet, hvis den ikke forefindes i køretøjet.


Force majeure

Sælger og kreditgiver er ikke ansvarlig for tab der skyldes lovforskrifter, myndighedsforanstaltninger eller lignende, truende krig, borgerlige uroligheder, terror, sabotage, naturkatastrofer, strejke, lockout, boykot og blokade, uanset om sælger/kreditgiver selv er part i konflikten, herunder at denne kun rammer dele af sælgers/kreditgivers funktioner. Dette fritager dog ikke sælger og kreditgiver for ansvar, hvis der fra sælgers/kreditgivers side er udvist fejl eller forsømmelse, som vil kunne medføre erstatningsansvar.


Forsikring

I overensstemmelse med det ovenfor under ”Købers pligter”, punkt B anførte skal køber/forsikringstager erklære sig indforstået med, at sælger eller kreditgiver indtræder i den tegnede forsikring hos køber/forsikringstagers forsikringsselskab, og at parterne i den forbindelse udveksler mit CPR/CVRnr. Via forsikringsselskabernes panthaverudvalg og i øvrigt udveksler oplysninger om forsikrings-forholdet, herunder om præmierestancer.

Køber/forsikringstager skal gøre sig bekendt med vilkårene i den finansieringsdeklaration, som forsikringsskabet noterer.

Almindelige vilkår for privat billeasing

FEBRUAR 2018

Nedenstående almindelige vilkår for privat billeasing finder anvendelse ved aftale om leasing af personbiler mellem leasinggiver, dvs. ALD carmarket, og leasingtager.


1. Leasingaftalen

De individuelle vilkår for leasingaftalen, der er aftalt mellem leasingtager og leasinggiver, fremgår af selve leasingaftalen til private. Denne udleveres eller fremsendes til leasingtager i forbindelse med aftalens indgåelse.


2. Ejendomsret

a. Leasingbilen er leasinggivers ejendom. Leasingtager er uberettiget til at sælge, pantsætte eller på anden måde råde retligt over leasingbilen.

b. Typebetegnelser, fabrikationsnumre og lignende, der tjener til identifikation af leasingbilen, må ikke fjernes.

c. Ved registrering af leasingbilen i Motorregistret angives leasinggiver som ejer og leasingtager som bruger.

d. Udstyr, der efter skriftlig aftale med leasinggiver indføjes i eller erstatter dele af leasingbilen, omfattes, medmindre andet aftales skriftligt, af leasinggivers ejendomsret.

Såfremt leasingtager uden skriftlig tilladelse har foretaget indføjelser/installeret udstyr i bilen eller erstattet dele af leasingbilen, bevarer leasingtager ejendomsretten til sådant udstyr/dele, såfremt leasingtager for egen regning retablerer bilen til originalt udseende og med originalt udstyr. I modsat fald er leasinggiver berettiget til at overtage ejendomsretten til sådant udstyr/dele eller kræve udstyret/delene fjernet og retablering gennemført for leasingtagers regning.

e. Leasinggiver har til enhver tid ret til at besigtige leasingbilen.


3. Brugsret

a. Føreren af leasingbilen skal have gyldigt førerbevis.

b. Leasingbilen må ikke fremlejes, udlånes eller overlades til tredjemand. Den rent lejlighedsvise overladelse af brugen af leasingbilen til medlemmer af leasingtagers familie og leasingtagers omgangskreds, er ikke omfattet af dette forbud.

Leasingtager har i alle tilfælde det fulde ansvar for bilen herunder for, om der er forsikringsdækning for tredjemands brug af bilen.

c. Leasingbilen må ikke permanent anvendes uden for Danmarks grænser.

d. Leasingbilen må ikke ændres, omdannes eller udskiftes.


4. Leasingperioden

Den aftalte leasingperiode fremgår af leasingaftalen mellem leasingtager og leasinggiver.

4.1 Ophør af leasingperioden

Ved ophør har leasingtager hverken ret eller pligt til at købe bilen.

Bilens rettidige tilbagelevering afhænger af den aftalte leasingperiode, og er således bilens indregistreringsdato plus den aftalte leasingperiode. Eksempel: bilens indregistreringsdato er 14. januar 2018. og leasingkontrakten er på 24 måneder. I så fald bliver udløbsdato 13. januar 2020.

Leasingtager har ret til at træde ud af aftalen efter forløbet af 11 måneder med 1 måneds varsel til udgangen af en måned.

Såfremt bilen returneres før rettidig tilbagelevering bliver eventuelle overkørte kilometer beregnet forholdsmæssigt ud fra antal forløbne måneder og forholdsmæssigt indeholdte kilometer.


5. Leasingydelse og betaling

5.1 Den ordinære leasingydelse

Som vederlag for brugen af leasingbilen betaler leasingtager en ordinær månedlig leasingydelse, hvis størrelse og forfaldstid fremgår af leasingaftalen. Den ordinære leasingydelse inkluderer en service- og vedligeholdelsesaftale.

I leasingydelserne er inkluderet moms samt skatter og afgifter, der pålægges leasingydelsen. Størrelsen af leasingydelsen varierer med den til enhver tid gældende sats vedrørende moms. Vægtafgift/ejerafgift og andre ydelser vedrørende brugen, som påhviler ejeren, betales af leasingtager eller refunderes af leasingtager, hvis de opkræves hos leasinggiver. Tilsvarende gælder ved eventuel indførelse af nye skatter, afgifter eller ydelser vedrørende brugen, som påhviler leasinggiver.

Ændres de skatter og afgifter m.v. herunder registreringsafgiften, som leasinggiver har forudsat, således at den ved beregningen af leasingydelsen anvendte anskaffelsessum ændres, reguleres leasingydelsen forholdsmæssigt tilsvarende.

5.1.1 Betaling af den ordinære leasingydelse

Ved forsinket betaling af leasingydelsen, af eventuel erstatning eller af andre skyldige beløb i henhold til leasingaftalen, er leasinggiver berettiget til at opkræve morarente og rykkergebyrer i overensstemmelse med lovgivningens regler herom.

5.2 Den ekstraordinære leasingydelse

Ud over den månedlige leasingydelse betaler leasingtager ved leasingaftalens indgåelse en ekstraordinær leasingydelse, hvis størrelse fremgår af leasingaftalen. Denne skal være erlagt via bankoverførsel minimum 48 timer inden udlevering af bilen. Den ekstraordinære leasingydelse er ikke en del af den ordinære leasingydelse.

5.3 Gebyrer

Den samlede betaling til leasinggiver i den aftalte leasingperiode fremgår af leasingaftalen. Dog kan der forekomme ekstra variable udgifter fx ved overkørte kilometer. Øvrige udgifter fx grøn ejerafgift, forsikring, brændstof, øvrige forbrugsstoffer, reservedele/sliddele, i det omfang de ikke er omfattet af serviceaftalen og/eller reklamationsret/garanti, er ikke indeholdt i leasingydelsen og skal betales af leasingtager ved siden af.

Herudover er leasinggiver berettiget til at kræve betaling af følgende gebyrer, hvis omstændighederne giver anledning hertil:

Ved bestående kontrakt:

  • Håndteringsgebyr hvis ej PBS betaling: kr. 49,00
  • Faktura fremsendt pr. post: kr. 39,00
  • Rykning for manglende betaling af ydelse (ikke momspligtig): kr. 100,00
  • Ekspeditionsgebyr ved forsikringshændelser: kr. 300,00
  • Afvisning af check/tilbagekaldelse af PBS ydelse: kr. 300,00
  • Adressesøgning ved flytning: kr. 300,00
  • Arkivforespørgsel p.t 750 kr./time: min. kr. 300,00
  • Vægtafgiftrestance: kr. 300,00
  • Genfremsendelse af registreringsattest: kr. 400,00
  • Omregistrering (Derudover opkræves faktiske omkostninger til SKAT): kr. 300,00
  • Indhentning af 3. nummerplade: kr. 300,00

Ved udløb af kontrakt:

  • Ulovlige konstruktionsændringer (plus faktisk udbedringsomkostning): kr. 3.125,00
  • Manglende effekter ifbm. returnering af bil:
  • Manglende registreringsattest: Kr. 300,00
  • Manglende ekstranøgle: kr. 2.500,00
  • Manglende servicebog: kr. 625,00
  • Manglende instruktionsbog: kr. 625,00
  • Manglende serviceeftersyn: kr. 6.250,00
  • Serviceintervaller ikke overholdt: kr. 3.125,00
  • Manglende ekstraudstyr (manuel prissætning)
  • Aflevering af bil til FDM andetsteds end tilbageleveringsstation FDM Taastrup eller FDM Fredericia: kr. 1.000,00

Ovenstående gebyrer er de p.t. gældende. Gebyrerne kan løbende ændres med udgangspunkt i pris- og omkostningsudviklingen.


6. Forsikring

Medmindre der indgås skriftlig aftale med leasinggiveren om, at leasinggiver tegner forsikring for leasingtagers regning, er leasingtager forpligtet til for egen regning at tegne ansvars- og kaskoforsikring af leasingbilen og til ved eventuelle skader at underrette leasinggiver og til at indsende skadesanmeldelse til forsikringsselskabet.

Eventuel forsikringserstatning for værdiforringelse af bilen tilkommer leasinggiver.

Leasinggiver er berettiget - men ikke forpligtet – til at anmode forsikringsselskabet om at notere forsikringsdeklaration - leasing, vedrørende den tegnede kaskoforsikring eller tegne en tillægsforsikring for den dækning, som en finansieringsdeklaration ville give. Eventuel udgift hertil er indeholdt i det opkrævede forsikringsadministrationsgebyr.

Leasinggiver og det til enhver tid værende forsikringsselskab må udveksle alle typer oplysninger om forsikringsforholdet, herunder CPR nr., restancer mv. til brug for administrative og kreditmæssige formål.

Leasinggiver kan overføre en evt. finansieringsdeklarationen til et nyt forsikringsselskab, hvis leasingtager flytter forsikringen til et andet forsikringsselskab.

Leasinggiver kan overføre en evt. finansieringsdeklaration til eventuel ny leasinggiver ifølge nærværende leasingaftale.

Uanset hvilket forsikringsselskab leasingtager vælger, er leasinggiver uden indflydelse på eller uden ansvar for den valgte forsikring, herunder præmieberegningen, størrelse af selvrisiko, dækningsomfanget, fastsættelse af eventuel skadeserstatning eller øvrige forsikringsforhold. Leasingtager hæfter selv for eventuel selvrisiko på den valgte forsikring.


7. Levering

Ved udlevering af leasingbilen skal leasingtager inden rimelig tid foretage en gennemgang af bilen og ved konstatering af synlige fejl eller mangler reklamere skriftligt inden rimelig tid over for leasinggiver. I forbindelse med levering eller udlevering af bilen skal leasingtager endvidere returnere en ”Leverancegodkendelse” i underskrevet stand til leasingiver.

7.1 Ved online leasing

ALD carmarket leverer din leasingbil til adresser på fastland og brofaste øer. Til de resterende øer kan vi efter aftale levere til færgelejet på fastlandet. Leveringen foregår på hverdage i et af de tre valgte tidsrum: 8:00-12:00, 12:00-16:00, eller 16:00-20:00. Leveringen af din leasingbil sker i samarbejde med Dansk Motortransport A/S.

Alle biler leveres med EU-nummerplader.

7.2 Ved leasing i showroom

Leasingtager afhenter bilen på købsadressen, dvs. det ALD carmarket showroom, hvor købet er indgået. Kunden hæfter selv for evt. transportudgifter, der måtte være forbundet med afhentning af bilen.

Alle biler udleveres med EU-nummerplader.


8. Opsigelse af leasingaftale

Uanset at leasingaftalen er indgået for en længere periode, kan leasingaftalen efter forløbet af 11 måneder opsiges af leasingtager med 1 måneds varsel til udgangen af en måned mod betaling af den aftalte leasingydelse i opsigelsesperioden. Opsigelsen har virkning, når den er kommet frem til leasinggiver, og skal ske skriftligt.

Erlagt ekstraordinær leasingydelse og stiftelsesomkostninger tilbagebetales ikke. Under- eller overkørte kilometer, jf. pkt. 9.1, opgøres forholdsmæssigt og afregnes imellem leasinggiver og leasingtager.

Leasingaftalen er fra leasinggivers side uopsigelig i den aftalte leasingperiode, bortset fra tilfælde af misligholdelse.

I tilfælde af leasingtagers død er dødsboet berettiget til at udpege en arving, der ønsker at overtage rettigheder og forpligtelser i henhold til leasingkontrakten. Leasinggiveren vil acceptere dette, såfremt den pågældende kan kreditgodkendes og i øvrigt ville være blevet accepteret som leasingtager til den pågældende bil. I modsat fald behandles dødsfaldet som en opsigelse fra leasingtagers side.


9. Kilometertæller

Kilometertal er angivet ifølge kilometertællerens udvisende ved handelens indgåelse. ALD carmarket garanterer, at den leasede bil ikke har kørt mere end kilometertællerens udvisende.

Såfremt bilen returneres før rettidig tilbagelevering bliver eventuelle overkørte kilometer beregnet forholdsmæssigt ud fra antal forløbne måneder og forholdsmæssigt indeholdte kilometer.

9.1 Maksimumkilometer

Af leasingaftalen fremgår det antal kilometer, leasingtager maksimalt må køre i den aftalte leasingperiode, og forholdsmæssigt mindre hvis leasingaftalen bringes til ophør forinden.

Hvis der køres færre kilometer i perioden end det maksimalt tilladte (underkørte kilometer), ydes der tilbagebetaling til leasingtager i henhold til leasingkontrakten.

Hvis der køres flere kilometer i perioden end det maksimalt tilladte (overkørte kilometer) betaler leasingtager til leasinggiver kr. 1,25 pr. km.

Leasinggiver er berettiget til at modtage oplysning om kørte kilometer, når bilen er til service/reparation. Leasinggiver er herudover berettiget til at kræve dokumentation for antallet af kørte kilometer, når der er forløbet 12 måneder af leasingperioden, og herefter på ny for hver nye 12-månedersperiode.

Såfremt leasinggiver konstaterer overkørte kilometer, der udgør mere end 25 % af det aftalte kilometertal forholdsmæssigt fordelt over perioden, er leasinggiver berettiget til at kræve et depositum betalt, svarende til vederlaget for det pågældende antal overkørte kilometer.

Hvis leasingtager ved leasingperiodens udløb samlet ikke har kørt flere kilometer, end aftalt for hele perioden, frigiver leasinggiver det stillede depositum uden renter, men er i modsat fald berettiget til at fyldestgøre sig for sit krav på overkørte kilometer i det stillede depositum.

Såfremt leasingtager bliver opmærksom på ændret kørselsbehov, kan leasingtager rette henvendelse til leasinggiver med henblik på at få et tilbud om ændrede maksimumkilometer, ny leasingydelse m.v.


10. Fortrydelsesret

Der er efter forbrugeraftaleloven ikke fortrydelsesret for privatleasingaftaler.


11. Vedligeholdelse

Service- og vedligeholdelsesaftalen er en integreret og fast del af leasingaftalen. Leasingtager skal herudover for egen regning vedligeholde leasingbilen, således at den til enhver tid er i god og brugbar stand og ikke udviser anden forringelse end, hvad der følger af almindeligt slid og ælde.

Leasingtager har pligt til nøje at overholde gældende forskrifter for udførelse af serviceeftersyn som angivet i instruktionsbøger og lignende materiale fra den oprindelige leverandør af bilen. Såfremt der er manglende serviceeftersyn og/eller ikke overholdte serviceintervaller, vil leasingtager blive opkrævet et gebyr i henhold til leasingkontrakten.

Ved vedligeholdelse og reparation af leasingbilen må der ikke foretages ændringer eller omdannelse af leasingbilen.

11.1 Garanti

Hvis fabriksgarantien på bilen er udløbet i leasingaftalens løbetid, vil nødvendige reparationer, der ellers ville være dækket af fabriksgarantien, blive udført for leasinggivers regning, således at konsekvenserne for leasingtager af fabriksgarantiens udløb afhjælpes.


12. Misligholdelse

Leasinggiver kan uden varsel hæve leasingaftalen, såfremt leasingtager væsentligt misligholder sine forpligtelser ifølge leasingaftalen, herunder at

a. Leasingtager undlader trods påkrav med 8 dages frist at betale forfaldne leasingydelser eller andre skyldige beløb, herunder også beløb der ikke opkræves af leasinggiver, men hvor leasinggiver hæfter for leasingtagers eventuelt manglende betaling af bl.a. vægtafgift/ejerafgift samt gentagne undladelser af at betale P-afgifter;

b. Leasingtager går konkurs, og boet ikke inden otte dage efter at have modtaget opfordringen indtræder i leasingaftalen og stiller fornøden sikkerhed;

c. Leasingtager som led i sin privatejede virksomhed iværksætter en ikke-anmeldt betalingsstandsning eller bliver taget under rekonstruktionsbehandling, med mindre der med rekonstruktørens samtykke rettidigt er afgivet erklæring om videreførelse af leasingaftalen efter konkurslovens regler;

d. Leasingtager forsømmer at vedligeholde leasingbilen eller undlader at træffe fornødne foranstaltninger til behørig reparation af den;

e. Leasingtager nægter leasinggiver adgang til at besigtige leasingbilen;

f. Leasingtager overlader brugen af leasingbilen helt eller delvist til en anden;

g. Leasingtager anvender leasingbilen i strid med de love, forskrifter og instruktioner, der gælder for sådan brug, herunder hvis det resulterer i konfiskation eller beslaglæggelse, eller undlader at indhente de fornødne offentlige tilladelser; leasingtager undlader at tegne og opretholde forsikringer;

h. Leasingtager misligholder service- og vedligeholdelsesaftalen med leasinggiver;

i. Leasingtager undlader at stille depositum;

j. Leasingtager undlader at returnere leverancegodkendelsen.

I de under litra a-j nævnte tilfælde kan aftalen kun hæves, såfremt leasingtager ikke senest otte dage efter at være blevet opfordret skriftligt hertil har bragt misligholdelsen til ophør.


13. Erstatning

I tilfælde af leasingtagers misligholdelse af leasingaftale, herunder i tilfælde hvor leasinggiver hæver leasingaftalen, samt i tilfælde hvor leasingaftalen i øvrigt ophører før ordinært udløb, bortset fra eventuel opsigelse i medfør af pkt. 8 og 14.1 litra f omhandlede tilfælde, er leasingtager forpligtet til at betale fuld erstatning til leasinggiver for det tab, som leasinggiver lider. Såfremt leasingtager ikke har misligholdt leasingaftalen, kan leasinggivers tab ved leasingbilens totalskade eller bortkomst dog maksimalt udgøre leasingbilens dagsværdi med tillæg af eventuelle overkørte kilometer, forfaldne ubetalte leasingydelser samt evt. andre forfaldne ubetalte skyldige beløb i henhold til privatleasingaftalen. I de tilfælde, der er omtalt i pkt. 15, 4. afsnit, har leasinggiver dog krav på nyværdierstatning.

Erlagt ekstraordinær leasingydelse tilbagebetales ikke bortset fra den situation, der er nævnt i pkt. 15, 4. afsnit.


14. Ansvar

14.1 Leasinggivers ansvar ved billeasing

a. Leasingtager har inden leasingaftalens indgåelse udvalgt leasingbilen og godkendt fabrikat og specifikationer.

b. Leasinggiver hæfter over for leasingtager for mangel- og forsinkelseskrav vedrørende bilen svarende til de ufravigelige regler herom i købeloven, som hvis leasingtager havde købt bilen hos leverandøren.

c. Leasinggiver hæfter dog under ingen omstændigheder over for leasingtager for erstatning på grund af afsavn af bilen eller andre indirekte tab.

d. Såfremt bilen er under reparation på grund af mangler eller lignende, som leasingtager ikke bærer risikoen for jf. pkt. 15 påvirkes leasingtagers pligt til betaling af leasingydelser ikke af leasingtagers afsavn af bilen i op til 3 hverdage.

Ved afsavn af bilen herudover, er leasinggiver, uden for de i pkt. 15 nævnte tilfælde, forpligtet til at stille en bil til rådighed for leasingtager, indtil afhjælpning er sket eller at reducere leasingydelsen svarende til afsavnsperioden ud over 3 hverdage.

e. Vedrørende produktansvar påtager leasinggiver sig ikke yderligere forpligtelser over for leasingtager, end hvad der følger af ufravigelig lovgivning.

f. Ophæves leasingaftalen berettiget af leasingtager på grund af mangler eller forsinkelse, bortfalder leasingtagers pligt til at betale yderligere leasingydelser. I dette tilfælde refunderes erlagt ekstraordinær leasingydelse til leasingtager.

g. Leasinggiver påtager sig ikke ansvar for skattemæssige konsekvenser ved leasingaftalen og anbefaler, at leasingtager efter behov konsulterer revisor.

14.2 Leasingtagers ansvar ved billeasing

Leasingtager er ansvarlig for, at såvel private som offentlige forskrifter, der gælder for benyttelse af leasingbilen, overholdes, og at fornødne tilladelser indhentes. Leasingtager bærer risikoen for, at de fornødne tilladelser kan opnås og ikke tilbagekaldes.

Leasingtager friholder leasinggiver for ethvert ansvar, denne måtte ifalde over for det offentlige eller over for private på grund af den brug, leasingtager gør af leasingbilen, herunder at forskrifter ikke er iagttaget eller tilladelse ikke er indhentet.


15. Risiko

Leasingtager bærer risikoen for leasingbilens ødelæggelse, forringelse, beskadigelse eller bortkomst (herunder tyveri) fra leveringstidspunktet og indtil leasingbilen er tilbageleveret til leasinggiver.

Hvis leasingbilen ødelægges, forringes, beskadiges eller bortkommer - uanset af hvilken årsag - skal leasingtager straks underrette leasinggiver herom.

Hvis leasingbilen kan repareres, påhviler det leasingtager for egen regning at istandsætte denne, i det omfang reparation ikke er dækket af service- og vedligeholdelsesaftalen.

Hvis leasingbilen ikke kan repareres eller er bortkommet, ophører leasingaftalen, hvorefter parternes mellemværende opgøres efter reglerne i pkt. 13. Såfremt der sker totalskade/bortkomst af bilen i bilens 1. leveår, og der i den forbindelse udbetales nyværdierstatning under den for bilen tegnede forsikring, tilbagebetaler leasinggiver en forholdsmæssig andel af den ekstraordinære leasingydelse til leasingtager – (12/12 i aftalens 1. måned, 11/12 i aftalens 2. måned og så fremdeles).


16. Force Majeure

Leasinggiver er erstatningsansvarlig, hvis leasinggiver på grund af fejl eller forsømmelser opfylder aftalte forpligtelser for sent eller mangelfuldt, i det omfang det er fastsat i denne kontrakt. Selv på de områder, hvor der gælder et strengere ansvar, er leasinggiver ikke ansvarlig for tab, som skyldes:

  • Nedbrud i/manglende adgang til IT-systemer eller beskadigelser af data i disse systemer, der kan henføres til nedennævnte betingelser, uanset om det er leasinggiver selv eller en ekstern leverandør, der står for driften af systemerne
  • Svigt i strømforsyning eller telekommunikation, lovindgreb eller forvaltningsakter, naturkatastrofer, krig, oprør, borgerlige uroligheder, sabotage, terror eller hærværk (herunder computervirus og -hacking),
  • Strejke, lockout, boykot eller blokade, uanset om konflikten er rettet mod eller iværksat af leasinggiver selv eller leasinggivers organisation, og uanset konfliktens årsag. Det gælder også, når konflikten rammer dele af leasinggiver
  • Leasinggiver burde have forudset det forhold, som er årsag til tabet, da aftalen blev indgået eller burde have undgået eller overvundet årsagen til tabet
  • Lovgivningen under alle omstændigheder gør leasinggiver ansvarlig for det forhold, som er årsag til tabet
  • Andre omstændigheder, som er uden for leasinggivers kontrol.

Leasinggivers ansvarsfrihed gælder ikke, hvis

  • Ovennævnte Force Majeure-klausul gælder også for så vidt angår leasingtagers forhold.


17. Tilbagelevering

Ved leasingperiodens udløb eller ved ophør af leasingaftalen, skal leasingtager tilbagelevere leasingbilen på en af leasinggiver angivet FDM-lokation.

Rettidig tilbagelevering af bilen ved leasingaftalens udløb er indregistreringsdato plus kontraktens periode, eller den dato, der er aftalt ved ophør før leasingaftalens udløb. Såfremt leasingaftalen udløber/ophører på en lør-, søn- eller helligdag, er sidste rettidige tilbagelevering første hverdag efter leasingperiodens udløb/ophør.

Leasingtager accepterer, at leasinggiver er berettiget til at opkræve en af leasinggiver beregnet forholdsmæssig leasingydelse samt andre omkostninger herunder leasinggivers forøgede udgifter til registreringsafgift, der kan henføres til for sen tilbagelevering af bilen. Betaling af denne forholdsmæssige leasingydelse berettiger ikke leasingtager til at disponere over bilen efter aftalens ophør, dvs. ved udløbet af opsigelsen.

Leasingtager accepterer ligeledes, at leasinggiver har op til 5 hverdages ekspeditionstid for aflevering af nummerplader efter leasingtagers tilbagelevering af bilen, hvilket medfører, at leasingtager får en slutafregning vedr. vægtafgift/ejerafgift og forsikringspræmie for en periode efter bilens tilbagelevering.

17.1 Bilens stand ved tilbagelevering

Bilen skal returneres i vasket og rengjort stand, tømt for private effekter. Bilen skal endvidere returneres med samtlige nøgler, servicehæfte, eventuel radiokode, vinterhjul/sommerhjul og alt andet ekstraudstyr. Såfremt køretøjet m.v. ikke returneres i overensstemmelse hermed er Leasinggiver berettiget til at opkræve gebyr og viderefakturere afholdte udgifter til Leasingtager.

Ved tilbagelevering skal bilen gennemgås af en af leasingiver uafhængig part, som udpeges af leasinggiver. Med ”uafhængig” menes, at den der gennemgår bilen ikke efterfølgende udbedrer evt. skader. Det forhold, at leasinggiver betaler for gennemgangen, berører ikke vedkommendes uafhængighed.

Leasingtager har ret til at overvære gennemgangen og skal derfor forud for tilbageleveringen/gennemgangen underrettes om, hvor og hvornår gennemgangen vil blive foretaget.

Efter gennemgangen af bilen udarbejdes en opgørelse til leasingtager såfremt der er skyldigt beløb som følge af skader, som leasingtager hæfter for. Leasinggiver er berettiget til at sælge bilen med skader.

Såfremt leasinggiver efter tilbageleveringen af leasingbilen modtager opkrævninger vedrørende leasingtagers brug af bilen, refunderer leasingtageren disse beløb over for leasinggiver.

Såfremt det maksimalt tilladte antal kilometer er overskredet, betaler leasingtager det i henhold til kontrakten aftalte beløb pr. km til leasinggiver.


18. Oplysninger om klagemuligheder

Da leasinggiver er et finansieringsselskab, er der mulighed for at klage til:

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Center For Klageløsning

Nævnenes Hus

Toldboden 2

8800 Viborg

Mail: [email protected]

Klagen skal indgives elektronisk til Center for Klageløsning på www.forbrug.dk. Forinden klagen kan indleveres, skal leasingtager forgæves have forsøgt at kontakte leasinggiver for at opnå en tilfredsstillende løsning på de forhold, der klages over.

Gebyret for at indgive en klage til Center for Klageløsning udgør kr. 100,00.

Kun hvis det ikke er muligt at nå frem til en fælles løsning via Center for Klageløsning, kan leasingtager indbringe sagen for Forbrugerklagenævnet inden for en frist på 4 uger. Gebyret for at indlevere en klage til Forbrugerklagenævnet udgør kr. 400,00, der tilbagebetales, hvis leasingtager får medhold, eller klagen ikke kan behandles af nævnet.


19. Diverse

19.1 Oplysningspligt ved billeasing

Leasingtager skal ved ændring af bopæl straks skriftligt underrette leasinggiver.

19.2 Overdragelse af leasingaftalen ved billeasing

Leasinggiver er berettiget til at overdrage rettighederne, herunder ejerskabet til bilen og forpligtelserne ifølge leasingaftalen til tredjemand, dog med respekt af leasingtagers rettigheder ifølge leasingaftalen.