ALD Carmarket

18x5 Hero image

Guide: Hvilket luksusbilmærke skal du vælge?

Hos ALD Carmarket tilbyder vi et væld af biler i forskellige klasser. For dig der sætter pris på de finere ting i livet, har vi et stort sortiment af luksusbilmærker. Her kan du både finde små, store og grønne luksusbiler, og denne guide hjælper dig til at finde din drømmebil. Læs med og find inspiration til din næste bil, som giver lidt mere luksus i hverdagen.

Hvad vi definerer som et luksusbilmærke

Ordet ”luksusbilmærke” indbefatter et brand, der producerer biler af kvalitet svarende til deres luksuriøse image. Det gælder bl.a. bilernes komfort, ydeevne, teknologi, udstyr og design. Luksusbilmærker producerer biler med kvalitetsegenskaber imens deres ydre også pryder din indkørsel. Med denne guide kommer du tættere på din drømmebil, når vi giver dig en køretur inden for de mest populære luksusbilmærker.

Mercedes-Benz

Mercedes-Benz leverer køreegenskaber og ikke mindst design fra øverste hylde. Dette ses blandt andet i luksusbilen Mercedes GLC. Denne kraftfulde og dynamiske SUV har firhjulstræk og plads til hele familien.

Derudover er Mercedes E-klasse en særligt populær luksusbil udover det sædvanlige. Når man møder E-klasse møder man kvalitet. En mindre (men bestemt ikke mindre luksuriøs) bil er den kække Mercedes A-klasse. Modellen har et elegant design og overlegen teknologi helt ned til mindste detalje. Det får hverdagen med mindre bil til at føles mere luksuriøs, og som den mindste model i Mercedes-familien er A-klassen let at manøvrere i byen.

Tesla

Tesla har formået at ryste bilbranchen bl.a. med deres sublime elbiler. Bilerne er teknologisk avancerede med over-the-air softwareopdateringer og autopark. Elbilen Tesla Model 3 er mærkets mindste bil. Den er konstrueret med sikkerhed for øje, hurtig acceleration og firhjulstræk. Søger du en større luksusbil anbefaler vi at du kigger på grønne Tesla Model Y, som også har stort glastag, er mere rummelig og er fuldt elektrisk.

En anden grøn luksusbil, som vi anbefaler, er elbilen Tesla Model S. Dens firhjulstræk gør bilen til modellen med størst rækkevidde af alle nuværende Teslaer. Den har en vanvittig kraft og kan køre op til 652 km på én opladning. Den er designet med effektivitet for øje, og eksteriøret optimerer bilens aerodynamik.

BMW

BMW adskiller sig med deres innovative teknologier og et progressivt formsprog. Deres designfilosofi værner om innovation og teknologi, og alle bilerne har førerfokuserede køreegenskaber og funktionalitet udover det sædvanlige. Det afspejles blandt andet i BMW 5-serien af større biler med fokus på komfort, fx luksus-sedanmodellen BMW 530d.

En anden serie, som vi anbefaler, er den populære BMW 3-serie. Denne er mindre end 5-serien og har et sporty udtryk. Hvis du leder efter en større SUV, anbefaler vi, at du kigger på BMW X1. Denne model har et muskuløst ydre og er samtidig kompakt i størrelsen. Med dens høje men korte form er den let at parkere og perfekt til bykørsel.

Audi

Audi er kendt for deres detaljeorienterede design, som både udvendigt og indvendigt imponerer. Luksusbilerne er suveræne, når det kommer til performance, design, komfort og teknologi, og det er SUV’en Audi Q7 et godt eksempel på. Bilen baner sig let vej gennem ethvert landskab, og den besidder en komplet kombination af elegance og alsidighed. En anden Audi SUV, som vi anbefaler, er den fuldt elektriske Audi E-tron. Denne bil er den perfekte grønne ledsager, både når du kører i byen og på landet. Den har et sporty ydre, firhjulstræk og adrætte køreegenskaber.

Hvis du leder efter en luksusbil, der er god mod din pengepung, kan vi anbefale sedanen Audi A3. Med denne model garanteres du ultimativ tysk kvalitet og enestående køreegenskaber. Er budgettet til mere luksus, kan vi anbefale storebroren Audi A4, som er lidt større og mere moderne i interiør og udseende.

Andre luksusbilmærker

Har du endnu ikke fundet din drømme-luksusbil anbefaler vi også at tage et kig på Range Rover. Her findes Range Rover Sport P400e, som er en plug-in-hybridbil med imponerende ydelse og rækkevidde på vejen. Bilen har en exceptionel funktionalitet og et muskuløst men minimalistisk design.

Luksusbilmærket Jaguar tilbyder sublim køreglæde bl.a. med grønne biler. Her er Jaguar I-Pace deres første fuldt elektriske performance-SUV, og den har et elegant og meget aerodynamisk design, smidighed og dynamisk kørsel.

Et sidste luksusbilmærke, som vi kan anbefale dig at undersøge, er Volvo. Her byder stationcar V90 på et skandinavisk luksus-design, hvor praktiske funktioner udmøntes i moderne teknologi og sikkerhed. Bilen fås også som plug-in-hybridbil, kaldet V90 Recharge.

Skal din næste bil være en luksusbil?

Drømmebilen behøver ikke være så langt væk. Hvis du overvejer, at en luksusbil skal være dit næste bilkøb, kan ovenstående forhåbentligt være til inspiration.

Når du har fundet en bil i luksuskategorien hos ALD Carmarket, kan leasing af bilen være en kortere, lettere og billigere vej til netop dén bil du drømmer om. Hos ALD Carmarket tilbyder vi leasing af brugte luksusbiler i god kvalitet og til attraktive priser. Læs vores anbefalinger til, om du skal købe eller lease din næste bil.

Hos ALD Carmarket har vi også et stort og varieret udvalg af andre biler. Hvis du er interesseret i andre bilkategorier, kan du hente inspiration i vores guides med anbefalinger til de bedste små biler, de bedste familiebiler, de bedste økonomiske biler eller de bedste biler med trækkraft.

Du er altid velkommen til at kontakte os – så finder vi sammen din næste bil. Vores dygtige salgskonsulenter står altid klar til at hjælpe dig med at finde den bedste bil til lige netop dig, dine behov og din økonomi.

Du er velkommen til at skrive til os på chatten, give os et kald eller sende os en e-mail, hvis du har behov for sparring eller rådgivning.