ALD Carmarket

18x5 Hero image

De bedste biler i Danmark

De forskellige kåringer af Danmarks bedste biler er altid et hårdt udskillelsesløb, hvor der konkurreres ned til marginalerne. Det kan være meget interessant at følge med i finalisterne og de sejrende modeller, hvis man er på udkig efter ny bil. Derfor kører vi her en lille tur ned gennem bilhistorien og ser på de biler, der er blevet kåret som vindere i forskellige kategorier i nyere tid, så du kan få lidt inspiration, hvis du står over for at skulle vælge din næste bil.

Årets bil i Danmark

53 gange har foreningen af Danske Motorjournalister kåret årets bil i Danmark. Årets bil 2018 kørte den spanske crossover-model Seat Arona hjem, som vandt for dens rummelighed, sikkerhed og den rimelige pris. Ford Focus blev derefter en meget overbevisende vinder af årets bil 2019. Den lille mellemklassebil har plads til hele familien, god sikkerhed og er velbygget med et fikst look. Der blev skrevet historie ved årets bil 2020, da elbilen Tesla Model 3 løb afsted med sejren, fordi den sætter nye standarder og revolutionerer bilverdenen mod en fremtid med bæredygtig transport. De elektriske biler fortsætter derefter med at køre titlerne hjem. Årets bil 2021 blev elbilen VW ID.3 med sit banebrydende design og høje elektriske ydeevne. I 2022 blev det elbilen Hyundai Ioniq 5. Det er første gang, at en koreansk bil vinder titlen i Danmark. Bilen vandt grundet dens rummelighed, firhjulstræk og hurtige ladeevne.

Topfinalisterne i årets bil 2018-2022

2022

1. Hyundai Ioniq 5

2. Polestar 2

3. Kia EV6

2021

1. VW ID.3

2. Seat Leon

3. Toyota Yaris

2020

1. Tesla Model 3
2. Peugeot 208
3. BMW 3-Serie

2019

1. Ford Focus

2. Peugeot 508

3. Hyundai Kona

2018

1. Seat Arona
2. Ford Fiesta
3. VW Polo

Årets minibil i Danmark

Foruden årets bil findes der også andre kåringer på bestemte bilkategorier, som kan være interessante, hvis du leder efter noget specifikt. For eksempel kårede Berlingske i samarbejde med B.T. årets minibil 2017, mens Bilmagasinet tog teten i 2019. De fikse minibiler er og bliver blandt danskernes fortrukne, da det giver større frihed til parkering i byerne, det er nemt lige at klemme familien ind og de er oftest billigere. Årets minibil 2017 blev Seat Ibiza med et friskt design, fremragende køreegenskaber og en fordelagtig pris. Ford Fiesta var den sejrende model til årets minibil 2019, for i en Fiesta er der nemlig hverken sparet på komforten, designet eller teknologien på trods af størrelsen. Det er en utroligt god pendlerbil med sportslige konnotationer. Få vores anbefalinger til de bedste små biler her.

Årets familiebil i Danmark

Den danske bilbranche bliver også hyldet hvert år til Auto Awards, som er bilbranchens største awardshow. Her uddeles en lang række forskellige awards, herunder årets familiebil. Kia Ceed blev bilen, der kørte hjem med statuetten som årets familiebil 2018, da det er en bybil til hele familien med lækkert udstyr, praktiske egenskaber og sikkerheden i top. Årets familiebil 2019 blev den kompakte mellemklassebil Toyota Corolla med flot design, plads til alle og gode køreegenskaber. Ford Kuga PHEV kørte afsted med titlen i både 2020 og 2021. Bilmodellen vandt for sit niveau af funktionalitet og praktisk anvendelighed, der gør den til en af de bedste i sin klasse. Få også vores anbefalinger til de bedste familiebiler her.

Årets campingtrækker i Danmark

Hvert år bliver årets campingtrækker kåret af Dansk Camping Union. Årets campingtrækker 2018 blev SUV’en Nissan Qashqai grundet de gode køreegenskaber, den hurtige acceleration, motorkraften samt oplevelsen af, at campingvognen ikke kan rykkes af vejen. Med det selvsikre design, den gode retningsstabilitet og acceleration i særklasse, blev årets campingtrækker 2019 en VW T-Roc. Året efter blev årets campingtrækker 2020 igen en VW-model, nemlig den store mellemklassebil VW Passat, som byder på et imponerende højt komfortniveau. I 2021 blev det crossoveren Kia XCeed der vandt titlen. XCeed vandt for dens gode køreegenskaber, retningsstabil og dens fornuftige pris. Den blev vurderet til at være en campingtrækker over gennemsnittet for de højere biler. Få desuden vores anbefalinger til de bedste biler med trækkraft her.

Årets brugtbil i Danmark

Til sidst er det selvfølgelig også værd at fremhæve den meget relevante kåring af årets brugtbil i Danmark. Årets brugtbil kåres år efter år af FDM sammen med brugerne på BilBasen og diverse motorjournalister fra nogle af de største bilmedier i Danmark. BMW 1-Serie fik titlen årets brugtbil 2018 på grund af den store køreglæde bilen leverer. Årets brugtbil 2019 blev en VW Golf, som er en af de mest populære brugte modeller i Danmark på grund af dens alsidighed. Årets brugtbil 2020 blev Seat Leon, der kørte afsted med sejren, fordi den er et yderst solidt og moderne valg. De fem finalister ved årets brugtbil 2021 bestod af BMW i3, Hyundai i30, Mercedes-Benz C-klasse, Skoda Superb og minibilen Toyota Yaris. Det blev Hyundai i30 som vandt for dens komfortable køregenskaber og lange fabriksgaranti på hhv. fem og syv år.


Hvad er årets bil for lige netop dig?

Ovenfor har vi samlet et par af de relevante kåringer i nyere tid for at give dig inspiration og indblik i, hvilke modeller der er favoritterne i Danmark. Hvilken du skal gå efter, kommer selvfølgelig an på dine behov, din økonomi og dine bildrømme. Du kan altid finde endnu mere inspiration blandt vores andre artikler. Du kan bl.a. læse om hvilken biltype du skal vælge eller de mest populære biler hos ALD Carmarket 2021.

Vores salgskonsulenter hos ALD Carmarket hjælper dig hellere end gerne med at finde den perfekte bil til lige netop dig. Skriv til os på chatten, kontakt os via e-mail eller telefon eller besøg os i et af vores showrooms. Så hjælper vi dig med at finde årets bil for dig.


Sidst opdateret: 24. februar 2022

Et lille udpluk af vores biludvalg