Live videokald skabte tryghed til at lease bil online
En anderledes købsoplevelse gav Kim det sidste skub til at lease sin Volvo V90 hos ALD Carmarket. Inden han gennemførte leasingordren online, bookede han nemlig et live videokald med en salgskonsulent fra ALD Carmarket, som viste bilen og alle dens detaljer til Kim på telefonen – og dét gjorde hele forskellen. Læs om Kims oplevelse med at se bilen live og find ud af, hvordan du selv kan blive præsenteret for din næste bil live via et videokald med en salgskonsulent herunder.
Sådan ser du din drømmebil live
Klik dig ind på den bil, du gerne vil se live
Tryk på videoikonet under billedet af bilen
Chatten åbner automatisk, så du kan aftale en tid til videokaldet med salgskonsulenten
Du bliver ringet op af salgskonsulenten på det aftalte tidspunkt. Du behøver ikke selv have video på – du kan bare læne dig tilbage, mens du bliver præsenteret for bilen live
Funktionen, der giver dig mulighed for at se alle bilerne live via et videokald, blev lanceret i starten af april 2020. Ambitionen er at skabe en fuldt ud digitaliseret købs- og leasingproces, så du ikke behøver tage ned i et af vores showrooms for at se alle bilens detaljer eller høre bilens motor, inden du beslutter dig for at købe eller lease bilen. Nu kan alt gøres 100 % online.
”Videokaldet var det sidste skub, der gjorde, at jeg besluttede mig!” fortæller 33-årige Kim fra Valby om videofunktionen. Da Kim havde fundet sin Volvo V90 hos ALD Carmarket og ville se nærmere på bilen, så han ikonet ”Se bilen live” under billedet af bilen. Han klikkede, aftalte et tidspunkt for opkaldet via chatten, og kort tid efter var han live med en salgskonsulent.”Jeg kan kun anbefale et live videokald. Når man ikke har behov for at komme ned i showroomet og snakke med en salgskonsulent, er det bare en megafed måde at gøre det på. Simpelt. Sindssygt simpelt! ”
Detaljeret, hurtigt og nemt
Kim fik under videokaldet besvaret alle de spørgsmål, han ellers ville have stillet, hvis han var kommet ned i showroomet for at se bilen. Han fik blandt andet salgskonsulenten til starte bilen, så han kunne høre dieselmotoren, og han fik set, hvordan de tonede ruder så ud ”i virkeligheden”.
"Jeg bad ham også lige om at sparke lidt til fordækket - så fik jeg ligesom hele live-oplevelsen med " siger Kim grinende.
Den klare fordel ved videokaldet var først og fremmest, at Kim sparede tid, da bilen befandt sig i Fredericia og han i Valby. Herudover var der en klar bekvemmelighed og nemhedsfaktor, fordi det hele kunne klares hjemme fra sofaen på kort tid – både søgeprocessen, videokaldet, bestillingen af bilen til levering og betalingen. Da Kim i forvejen var sikker på, at han ville have en Volvo, tog det ham blot få minutter at beslutte sig for netop denne Volvo efter videokaldet, og så kunne han gå videre med noget andet, som han selv udtrykker det.
Gennemskuelig og brugervenlig leasingrejse 100 % online
Kim valgte at lease bilen online hos ALD Carmarket af flere årsager. En af de største grunde var brugeroplevelsen på websitet, hvor bilerne blev præsenteret for ham på en overskuelig, detaljeret og brugervenlig måde. Han følte sig især tryg ved, at han kunne finde alle informationerne om bilen online, fx 360 graders billeder indvendigt og udvendigt, fuld udstyrsliste, komplet servicehistorik og et detaljeret overblik over alle specifikationer vedr. fx motor, mål og økonomi.
Selvom hele leasingprocessen foregik online, følte han, at der var sørget for transparens og tryghed. Kim skræddersyede selv sin leasingaftale efter økonomi og behov, og inden han trykkede ”Videre" for at betale sit depositum, fik han et detaljeret overblik over alle de leasingrelaterede omkostninger, så han var sikker på ikke at blive overrasket over uforudsete eller skjulte udgifter.
Levering direkte til døren inden for fem hverdage
”Jeg kunne bare trykke, at jeg ville have bilen leveret d. 29. mellem kl. 12 og 16! Det var en anden ting, jeg syntes var en virkelig vild service - gratis levering til min dør." afslutter Kim.
Når du leaser eller køber online, leverer vi nemlig din bil på det sted og tidspunkt, du ønsker - både på fastlandet og alle brofaste øer inden for kun fem hverdage. Fortryder du dit køb eller din leasingbil, når du har lagt ordren online, har du fuld returret i 14 dage. Du har således to uger og 100 km. til at ombestemme dig, hvis gnisten mellem dig og bilen bare ikke er der.
Fordele ved at se bilen live og lease online hos ALD Carmarket
Du sparer tid og det er nemt, fordi det hele kan gøres hjemmefra 100 % online
Leasingaftalen kan skræddersys efter dit behov og din økonomi
Du får økonomisk tryghed - du kender dine biludgifter i hele leasingperioden
Hurtig levering til fastlandet og alle brofaste øer
Du har 14 dages fuld returret
Du har mulighed for at vælge opstart af leasingaftale op til 84 dage ude i fremtiden
Hvis du vil lease i en kortere periode, kan du vælge korttidsleasing i ned til 6 mdr. for udvalgte modeller
Du kan tilvælge en attraktiv leasingforsikring fra kun 428 kr. om måneden
Du får kvalitetsrådgivning af vores fagudlærte salgskonsulenter
Vil du også se din næste bil live?
Uanset om du vil købe eller lease din næste bil, har du også muligheden for at se bilen live på et videokald med en salgskonsulent, hvor du bl.a. kan stille spørgsmål, høre bilens motor og se alle bilens detaljer ”in action”. Det eneste, du skal gøre, er blot at trykke på ikonet "Se bilen live" under billedet af bilen, koordinere praktikken for videokaldet med salgskonsulenten på chatten og tage telefonen, når salgskonsulenten ringer på det aftalte tidspunkt. Se præcis, hvordan du gør her.
Sidst opdateret: 25. juni 2020