ALD Carmarket

18x5 Hero image

Hvad er korttidsleasing, og hvad er fordelene?

Hvis du ikke har lyst til at købe din egen bil, og du heller ikke vil være bundet af en længere leasingkontrakt, hvad har du så af alternativer? Hos ALD Carmarket har du mulighed for at korttidslease en bil i helt ned til seks måneder. Læs mere nedenfor og bliv klogere på konceptet.

Korttidsleasing er det samme som ”klassisk” leasing - dog med én vigtig forskel: bindingsperioden. Ved klassisk leasing kan du hos ALD Carmarket vælge en leasingperiode mellem 12 og 36 måneder. Men ved korttidsleasing kan du få en leasingbil med kun seks til tolv måneders binding hos ALD Carmarket.

Korttidsleasing er altså for dig, der kun har et kortvarigt behov for en bil eller dig, der bare ikke har lyst til at binde dig til en bil i længere tid og som helst vil have en kort økonomisk forpligtelse.

Fem fordele ved korttidsleasing

  • Økonomisk tryghed - du kender dine biludgifter de næste 6-12 måneder

  • Kort økonomisk forpligtelse samt plads til omskiftelige situationer og behov

  • Service og vedligeholdelse er med i kontrakten

  • Hurtig levering inden for 5-7 hverdage

  • Mulighed for at prøve flere biler og modeller på kortere tid

Korttidsleasing giver økonomisk tryghed

Hos ALD Carmarket gør vi en stor dyd ud af at være transparente - især når det gælder leasingudgifter. Derfor kan du under hver leasingbil få et fuldt overblik over udbetalingen for bilen, den månedlige leasingydelse og de totale leasingomkostninger i hele perioden.

Du kan selv skræddersy din leasingaftale ift. kørselsbehov og leasingperiodelængde samt tilvalg af ekstraudstyr eller leasingforsikring gennem ALD Carmarket. Tilvælger du ekstraudstyr eller forsikring, lægges prisen for disse oven i den månedlige leasingydelse. Inden du bestiller leasingbilen, får du hele overblikket over dine leasingomkostninger, så du kender dine biludgifter i hele leasingperioden.

Fordi service og vedligeholdelse er med i aftalen, kommer der ingen andre udgifter oven i leasingydelsen foruden grøn ejerafgift/CO2-ejerafgift og selvfølgelig udgifter til brændstof og generelt forbrug. Få hele overblikket over udgifter ved leasing her.

Service og vedligeholdelse er med i kontrakten

Når du leaser hos os, er der en service- og vedligeholdelsesaftale inkluderet i kontrakten. Det vil sige, at ALD Carmarket hæfter for servicesyn og eventuelle reparationer, der måtte komme som følge af normal drift og slitage, så længe du overholder de foreskrevne serviceeftersyn, hvis disse skal foretages i din leasingperiode.

På den måde undgår du store, uforudsete værksteds- eller serviceregninger, og du får lov til bare at fokusere på at nyde din leasingbil. Læs mere om service- og vedligeholdelsesaftalen her.

Fleksibilitet og plads til omskiftelige situationer

Korttidsleasing er også lig med fleksibilitet, og det betyder, at du ikke behøver planlægge langt frem, når du overvejer at anskaffe en ny bil. Hvis du har tøvet med at lease, fordi du ikke ved, hvordan din situation ser ud på længere sigt, kan korttidsleasing være svaret på dine bekymringer.

Med korttidsleasing kan du få dækket dit behov for en bil her og nu, og du skal ikke frygte at sidde tilbage og være bundet til en bil, hvis din situation eller behov ændrer sig om fx seks måneder.

Korttidsleasing giver mulighed for at prøve flere biler og modeller

En fordel ved korttidsleasing er også, at du kan prøve forskellige biler, hver gang du leaser igen. Med bilskifte hver sjette måned eller hvert år kan du prøve forskellige typer, modeller og mærker på en kortere periode, og der er mere plads til, at du kan "ombestemme" dig. Det kan fx være, du først leaser en stationcar, men finder ud af, at det ikke er noget for dig - så har du mulighed for at sadle om og prøve noget nyt et halvt til et helt år efter. Se udvalget af leasingbiler hos ALD Carmarket her.

Korttidsleasing af elbil

Hos ALD Carmarket har du mulighed for at korttidslease en elbil fra seks til 36 måneder. Korttidsleasing er ideelt for dig, der ønsker at prøve de nyeste teknologier uden at binde dig på lang sigt.

Vores løsninger er skabt for at give dig mulighed for at privatlease en bil i en kortere periode, samt give dig fleksibiliteten til at finde den helt rette løsning.

En af de største fordele ved korttidsleasing af elbil hos ALD Carmarket er muligheden for at prøve de nyeste modeller og teknologier uden at binde dig på lang sigt. Med konstant teknologisk udvikling, særligt inden for elbiler, herunder forbedringer i rækkevidde, opladningstider og køreegenskaber, giver korttidsleasing dig friheden til at afprøve de nyeste innovationer fra lige netop dit favoritbilmærke.

Minileasing eller korttidsleasing?

Minileasing og korttidsleasing bruges ofte synonymt, men der er dog betydelige forskelle mellem de to begreber.

Minileasing, refererer generelt til leasingaftaler med meget korte bindingsperioder, typisk fra tre måneder op til seks måneder. Dette er ideelt for dig, der har et midlertidigt behov for en bil, for eksempel ved kortvarige ophold i en anden by.

Korttidsleasing dækker over en lidt længere periode, f.eks. fra seks til 12 måneder. Korttidsleasing er perfekt for dig, der ønsker at teste en bil, før du binder dig på længere sigt og som søger fleksibilitet.

Mens minileasing er bedst til meget kortvarige behov, tilbyder korttidsleasing en balance mellem fleksibilitet og en lidt længere brugsperiode, hvilket giver mere stabilitet uden langvarige forpligtelser.

Sammensæt din korttidsleasing hos ALD Carmarket

Fleksibel korttidsleasing

Hos ALD Carmarket stræber vi efter at tilbyde den bedste korttidsleasing til dit prisleje, så du kan få mest muligt ud af dine penge.

Vores konkurrencedygtige priser og fleksible leasingaftaler gør det muligt for dig at finde en løsning, der passer til lige netop dit budget. Uanset om du har brug for en bil i seks måneder eller et år, kan du finde attraktive tilbud hos os.

Kontakt os og høre mere

Kontakt os i dag for at høre mere om vores muligheder inden for korttidsleasing. Hos ALD Carmarket går vi op i at yde en god service og hjælpe dig med at finde den helt rette løsning.

Sidst opdateret: 27. juni 2024