ALD Carmarket

18x5 Hero image

Privatleasing eller køb af brugt bil: Hvad bør du vælge?

Når det kommer til at anskaffe sig en bil, er der flere overvejelser at gøre. Begge muligheder har forskellige fordele og aspekter, du skal være opmærksom på, og hvilken løsning der er den rette for dig, kommer an på dine behov. Det vil vi hjælpe dig med at afklare i denne artikel.

Privatleasing

Privatleasing kan være en attraktiv mulighed for dig, der ønsker at skifte bil ofte eller prøve forskellige bilmodeller og drivmidler. Privatleasing er de seneste år steget i popularitet blandt danskerne, og det ses tydeligt i tallene, hvor andelen af privatleasinger er steget med hele 44,5 % fra Q1 2023 til Q1 2024. Spørgsmålet er: hvorfor er privatleasing så populært?

Fordele ved privatleasing af brugt bil

Fleksibilitet

Privatleasing er en utrolig fleksibel måde at anskaffe bil på. Du har mulighed for at tilpasse din aftale, så du kun betaler for din reelle kørsel. Ligeledes kan de korte aftaler være fordelagtige, hvis dine behov ændrer sig. Leasingaftalens periode afhænger af udbyderen, men hos ALD Carmarket tilbyder vi privatleasingsaftaler fra 6 måneder og op til 36 måneder.

Lavere førstegangsydelse

Privatleasing kræver ofte en lavere udbetaling sammenlignet med at købe en bil, hvilket kan være fordelagtigt for din økonomi.

Stabil økonomi

Med en fast månedlig ydelse kender du dine udgifter på forhånd, hvilket gør det lettere at budgettere. I de fleste privatleasing aftaler er service og syn inkluderet i dine månedlige ydelser.

Skift bil hyppigt

Hvis du kan lide at have den nyeste model eller skifte bil ofte, giver privatleasing dig denne fleksibilitet.

Inden du underskriver en leasingkontrakt, skal du være opmærksom på følgende:

Kilometerbegrænsning

Når du indgår en aftale på en bil, er det vigtigt at du sørger for at den indeholder tilstrækkelig antal kilometer. Overskrides denne betaler man nemlig for det, man kalder overkørte kilometer.

Tilbageleveringskrav

I en leasingkontrakt er der nogle betingelser omkring vedligeholdelse, som skal overholdes. Sørg derfor altid for at læse dette nøje, så du ved, hvad der gælder som almindelig slitage, og hvad der tæller som manglende vedligehold. I en leasingkontrakt er der nogle betingelser omkring vedligeholdelse, som skal overholdes. Sørg derfor altid for at læse dette nøje, så du ved, hvad der gælder som almindelig slitage, og hvad der tæller som manglende vedligehold.

Vinterdæk

Når du leaser en bil hos ALD Carmarket har man selv ansvaret for at anskaffe sig et sæt vinterhjul.
Det kan gøres på forskellige måder. Man kan selvfølgelig købe dem, enten som nye eller finde dem brugte. Men der er også firmaer, som tilbyder en dækaftale, hvor du lejer dine vinterhjul og har mulighed for dækskift og opbevaring af dine sommerhjul inkluderet i din aftale.

Køb af brugt bil

Når du køber en bil, investerer du i et aktiv, som du ejer og kan beholde, så længe du ønsker det, uden at skulle overholde kilometertal eller have bekymringer om slid og småskader. Derudover har du også muligheden for at sælge din bil, hvis dine behov ændrer sig.

Med ejerskab kommer en større frihed til at tilpasse og personliggøre bilen efter dine egne behov og præferencer. Finansielt set kan køb af bil ofte være mere omkostningseffektivt på lang sigt, hvis du fx planlægger at beholde bilen i mange år.

Fordele ved køb af brugt bil

Ejerskab

Når du køber en bil, har du fuldt ejerskab over den. Det vil sige, at du kan sælge din bil, hvis dine behov ændrer sig.

Ingen kilometerbegrænsning

Som ejer af bilen har du friheden til at køre så mange kilometer, du ønsker, uden at skulle bekymre dig om eventuelle ekstra omkostninger.

Tilpas bilen til dine behov

Du kan tilføje ekstraudstyr eller lave de ændringer på bilen, som du ønsker.

Som ved alle større investeringer, er der også flere aspekter, du bør tage stilling til, før du køber din brugte bil:

Usikkerhed om stand

Det kan være svært at vurdere en brugt bils stand, især hvis du ikke er bilkyndig. Det er derfor vigtigt at få bilen tjekket af en mekaniker inden køb, eller tilkøbe en brugtbilsattest, hvor hele bilen gennemgås af FDM som tredjepart for din sikkerhed. Hos ALD Carmarket har du altid 6 måneders reklamationsret. Vi kender historikken på alle vores biler, og du kan derfor få et dybdegående indblik i bilens tidligere liv.

Vedligeholdelse

Som ejer af bilen er du ansvarlig for alle vedligeholdelsesomkostninger, hvilket kan medføre uforudsete udgifter.

Sammenligning og overvejelser

Privatleasing og køb af bil er to forskellige tilgange til at anskaffe sig en bil, og de kommer med fordele og aspekter, du skal være opmærksom på. Når du privatleaser en bil, betaler du for brugen af bilen over en bestemt periode, typisk to til tre år. Du betaler en månedlig ydelse, der dækker bilens værditab, service og vedligeholdelse. Efter leasingperiodens udløb leverer du bilen tilbage til leasingfirmaet, uden yderligere forpligtelser, medmindre du vælger at indgå en ny leasingaftale eller købe bilen.

På den anden side, køber du en bil, står du får alle bilens udgifter i forbindelse med service, syn, og vedligeholdelse. Efter købet er bilen din ejendom, og du kan beholde den så længe du ønsker, men uden begrænsninger på kilometertal eller regning for eventuelle skader.

En væsentlig forskel mellem de to metoder er økonomisk fleksibilitet og forpligtelse. Privatleasing giver mulighed for at skifte bil hyppigere og undgå risikoen for værditab, mens køb af bil giver en større frihed og ejerskab over bilen.

Skal du privatlease eller købe din næste bil?

Valget mellem privatleasing og køb af brugt bil afhænger af dine personlige behov, risikovillighed og økonomiske situation. Hvis du ønsker fleksibilitet og en stabil økonomi, kan privatleasing være det rigtige valg for dig. Hvis du derimod foretrækker at have fuldt ejerskab og kontrol over din bil, kan køb af en brugt bil være det bedste valg. Uanset hvad du vælger, er det vigtigt at udforske og overveje dine muligheder nøje, for at træffe den bedste beslutning for dig og dine behov.

Har du brug for at høre lære mere? Så står ALD Carmarket klar til at hjælpe med at finde den rette løsning for dig.